Fænomenal interesse for at udstille på DIRA Roadshow

Status er at der lige nu er 10 der har udfyldt og indsendt
udstillerformularen. 9 har tilkendegivet at de ønsker at udstille,
men mangler at indsende udstillerformular, og yderligere 10 er ved
at undersøge mulighederne for at udstille. Hertil kommer lokale
partnere i de enkelte byer.

Derfor opfordres alle medlemmer der ønsker at udstille, til at
indsende den udfyldte udstillerformular så hurtigt som muligt til
info@dira.dk.

Vi vurderer indstillingerne løbende og vil gøre vores yderste
for at få puslespillet til at gå op så der er plads til alle.

Vi håber på alles forståelse for, at vi i første omgang kommer
til at stå lidt tæt, og endelig at der kan opstå en situation hvor
ikke alle udstillinger kan få plads i alle byer. Samtidig
henstiller vi til, at I ikke undervurderer jeres pladsbehov ved
DIRA Roadshow når I indsender udstillerformularen, da nogle stande
kan komme til at stå ret op og ned af hinanden.

Vi har ikke pladsproblemer endnu, men mener at åbenhed er
afgørende for at vi alle får en god oplevelse med DIRA Roadshow.
Derfor vælger vi at melde denne situation ud allerede nu hvor vi
kan skimte den i horisonten.

se mere på www.dira.dk

Cookie-indstillinger