Forskellige brancher – fællesnævneren er Giant
Holmsland, som dækker Salgsområdet fra Lemvig i nord, Videbæk i
øst og ned til Nymindegab i syd, hovedkontoret er i Kloster ved
Ringkøbing. Der arbejder 9 medarbejdere i forretningen og de er
glade for at have Giant i programmet igen.
“Jeg ser mange muligheder for Giant, og interessen er stor fra
mange forskellige brancher. Det er en maskine med et stort
redskabsprogram til, og den rammer bredt i markedet. Kombinationen
af styrke og funktionalitet mødes også er det et meget anerkendt
mærke” fortæller Arne Nielsen, ejer af maskinforretningen.
Giant 4548 Tendo – det bedste fra to maskiner
mødes
Giant Tendo er en fusion mellem en stærk minilæsser og
teleskoplæsserens egenskab, så man kan nå ud og op i højden. Den
løfter 1.500 ved jorden og 1.200 i fuld højde. Løftehøjden er 4,8
meter. Maskinen vejer 2.900 kg, så den kan transporteres på en
maskintrailer. En rigtig snild og stærk maskine, som anvendes i en
lang række forskellige brancher.
Guldborg murerforretning fik en ekstra
“makker”
Anders Guldborg driver en traditionel murerforretning og havde brug
for en ekstra “makker” i dagligdagen, som var stærk og
alsidig.
“Jeg gik med overvejelser omkring en læssemaskine, hvor vægten var
afgørende i forhold til min maskintrailer. Det skulle være en
maskine, jeg nemt kunne få med mig rundt. Løftekraften er også
vigtig. Jeg kiggede på forskellige maskiner og havde samme krav til
dem, men det var kun Giant der kunne klare løftekapaciteten.
Den skal kunne løfte en palle mursten og bigbags med mørtel, som
vejer 1200. Gianten klarer det fint, endda også tunge løft ude i
4,8 meter. Den kan sagtens løfte 1,5. Displayet viser mig hele
tiden, hvor meget den kan yde og giver mig advarsler, hvis jeg er
tæt på grænsen” fortæller Anders.
Demonstration gav udslag
Julius Bjerg, fra Brdr. Holst Sørensen A/S, importøren af
Giant, kom forbi Holmsland Maskinforretning og havde medbragt
en Giant Tendo, som Anders fra Guldborg murerforretning kunne
prøvekøre og få demonstreret.
Det var en rigtig positiv oplevelse af prøve maskinen ude ved Arne,
Holmsland maskinforretning, der fik jeg forklaret og demonstreret
maskinen. “Det giver en anden fornemmelse , når man kan prøve
maskinen og teste den” – udtaler Anders.
“Gianten har kørt i ca 3 uger nu og jeg har ikke fundet, den
opgaven den ikke kan magte. Jeg er rigtig glad for den. Jeg
kan køre på belægningsten uden at ødelægge underlaget, selv på 6
cm belægning. Græstrykket er minimalt og græsplænen rejser sig
hurtigt og den efterlader ikke kørespor, så det er blevet
nemmere at klare logistikken omkring tilbygninger. Dæktrykket er
rigtig godt, fordi der er brede dæk og de synker ikke ned”
fortæller Anders.
“Jeg bruger den simpelthen til så mange forskellige ting, paller
med mursten, bigbags med mørtel, har kørt med den indenfor i en hal
på beton gulv i forbindelse med et projekt. Det kunne jeg for
eksempelvis ikke, hvis jeg havde haft en større og tungere maskine”
forklarer Anders.
“Man må nærmest ikke løfte noget i dag, så det er en form for en
ekstra makker jeg har fået mig. Aflastning af mig selv og personale
er en vigtig del. Den er meget fleksibel i forhold til en
byggelift, så jeg kan klare rigtig mange opgaver med den – det har
gjort mig meget mere fleksibel og jeg kan hurtigt komme rundt med
den” afslutter Anders.






