Nye WALTER fræsere – giver dobbelt så høj produktivitet!
AVN Teknik, som forhandler Walter AG’s brede sortiment inden for
spåntagende værktøjer, sætter fokus på Walter Prototyps nye fræsere
Protomax Supreme MC326 og MC726, som sender “Tough Guys” på
velfortjent pension, da de nye fræsere har et betydeligt højere
ydelsesniveau!
Protomax Supreme MC326 og MC726 fræserne repræsenterer den nye
højtydende produktlinje “Walter Supreme”. Fræserne er tilvirket af
den nye HM-kvalitet, WK40TF, som er en kombination af et sejere
hårdmetalsubstrat og en ny type TiAlN-belægning. Det forbedrede
hårdmetalsubstrat med højt indhold af kobolt giver et højt niveau
af sejhed og er derfor mindre modtageligt over for vibration og
medvirker til at forhindre skader langs skærekanten. En anden
enestående egenskab er den nyudviklet belægning samt ny
belægningsteknologi. Belægningen er baseret på
titan-aluminium-nitrid, hvilket giver fræserne en højere ydeevne
både på skærehastighed og værktøjslevetid.
Den enorme forbedring af ydeevnen hos MC326 og MC726 er dog i
sidste ende baseret på kombinationen af tre perfekt matchende
egenskaber: Substrat, belægning og behandling af skærekant, ifølge
tekniske konsulent, Niels Lauesen, fra AVN Teknik, som har de
tekniske specifikationer på fræserne fra Walter AG.
Walters nye fræsere MC326 og MC726 mestrer alle trin inden for
bearbejdning, herunder kantfræsning, fuldsporsfræsning, cirkulær
lommefræsning, rektangulær lommefræsning m.m. Desuden kan fræserne
i stort omfang bruges universelt til forskellige materialetyper,
dog med hovedvægt på stål og sekundært til rustfrit stål, støbejern
og varmebestandige legeringer.
Fræserne MC326 og MC726 repræsenterer den nye højtydende
produktlinje “Walter Supreme”, som kan sammenlignes med
fodboldverdenens “Champions League”, fordi fræserne tilbyder et
ekstremt højt ydelsesniveau, både hvad angår skæreparametre og
værktøjslevetid.
Walter fræserne MC326 og MC726 fås som et komplet program, der også
indeholder varianter med hals og hjørneradius samt Weldon og
cylindriske skafter. Walter kataloget indeholder totalt 250
varianter af de to universalfræsere, oplyser AVN Teknik, som har
informationerne fra Walter AG.
Se Walters seneste produktinnovationer
https://youtube.com/watch?v=_rgjeXRQBmQ






