Det understreges i en analyse fra Jysk Analyse, hvor godt 100
danske arkitekter og entreprenører svarer, at fugtproblemer
forårsaget af materialevalg er et voksende problem.
Skimmelsvamp forårsages af fugtophobning i boligens vægge, gulve
og lofter. Så kort kan det siges, og fugtophobning kommer som regel
fra facaden eller taget, som på den ene eller anden måde er utæt.
Det danske vejr bliver i disse år mere og mere ekstremt, og herved
stilles stigende krav til de materialer, der er anvendt for netop
at sikre mod vejrliget. Og det er her, at flere danske byggerier
fejler.
Valget af byggematerialer er nemlig en af hovedsynderne bag de
udbredte problemer med råd og svamp i såvel ældre som nyopførte
bygninger. Det er konklusionen i en undersøgelse af fugtproblemer i
byggeriet, som Jysk Analyse har foretaget for den danske
byggematerialeproducent Cembrit. Her er flere end 100 arkitekter og
entreprenører fra hele landet blevet spurgt om deres erfaringer med
fugtproblemer.
I undersøgelsen svarer godt halvdelen af de adspurgte, at de har
oplevet problemer med råd og svamp, som har været forårsaget af
materialevalget. Og blandt entreprenørerne svarer hver tredje, at
de ofte oplever materialevalget som årsag til problemer med råd og
svamp.
Administrerende direktør i Cembrit Mogens Fisker ser
undersøgelsesresultatet som et udtryk for, at netop materialevalg
er et underbelyst og underprioriteret tema i forhold til den
præventive indsats for at begrænse fugtskader.
– Undersøgelsen bekræfter os i, at vi kan nå rigtig langt i
bekæmpelsen af fugtproblemer, hvis vi bliver mere opmærksomme på de
tekniske kvaliteter, der knytter sig til de enkelte
byggematerialer, siger han.
– Der er stor forskel på, hvor modstandsdygtige byggematerialer
er over for fugt, og derfor er det utrolig vigtigt at matche det
enkelte byggemateriales modstandskraft til den fugtpåvirkning, som
materialet forventes at blive udsat for, uddyber han.
Ekspert er ikke overrasket
Seniorforsker Eva Møller fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)
på Aalborg Universitet København beskæftiger sig med fugt i
byggeriet. Hun kender ikke undersøgelsen i detaljer men er ikke
overrasket over hovedkonklusionen.
– Netop materialevalget er meget vigtigt, når man vurderer, hvor
stor risikoen er for, at der opstår fugtproblemer under opførelsen
af en bygning, siger Eva Møller.
Hun har bl.a. været med til at skrive “Vejledning om håndtering
af fugt i byggeriet”, hvor man for nybyggede huse opererer med
forskellige fugtrisikoklasser. Klassen for et hus fastsættes ud fra
en kombination af, hvilke fugtpåvirkninger byggeriet udsættes for
under opførslen, materialernes evne til at opsuge og afgive fugt
samt modtagelighed for skimmelsvampevækst. For alle disse forhold
er materialevalget en meget væsentlig parameter.
Organisk vs. uorganisk
Ifølge Mogens Fisker er der behov for en konsekvent sondring
imellem organiske og uorganiske materialer, når der skal vælges
materialer:
– Det er nu en gang sådan, at råd og svamp har lettere ved at
etablere sig på organiske byggematerialer, og derfor opnår du også
en effektiv, præventiv effekt, hvis du anvender uorganiske
materialer. Og det er naturligvis særligt relevant de steder, hvor
sandsynligheden for fugtpåvirkning er stor, forklarer Mogens
Fisker.
Han siger supplerende, at valg af vindspærre kan være helt
afgørende for en bygnings modstandsdygtighed over for fugt. Den
yderste facade i byggerier med lette facader er ofte ikke designet
til at holde al vind og vejr ude, og derfor monteres ofte en
vindspærre som ekstra sikkerhed:
– Og her er det selvsagt helt afgørende, at vindspærren så
faktisk kan modstå fugt – også hvis den for en periode skulle sidde
monteret men stadig uafdækket. Det kan lyde banalt, men vi ser
mange eksempler på, at det ikke er tilfældet. Derfor: Hvis vi for
alvor skal komme fugtproblemerne i byggeriet til livs, så kræver
det et konstant fokus på korrekt materialevalg, lyder det
afsluttende fra Mogens Fisker.
