Der findes allerede meget store anlæg til sortering af
plastaffald bl.a. i Tyskland, men de er meget dyre og kræver store
affaldsmængder for at kunne køre rentabelt. Af denne grund findes
der meget få, eller måske slet ingen, anlæg baseret på NIR-sensorer
i Danmark. Derfor er det vigtigt at den nye sorteringsmaskine er
tilpasset danske forhold, dvs. har en passende størrelse og pris
samt er meget fleksibel og let at omstille fra fx at sortere dunke
fra husholdningsaffald til plast fra udtjent elektronik.
1.Elektronikskrot: Plast fra kasseret elektronik
som fjernsyn, printere, hårtørrere etc. udgør en relativt stor og
værdifuld plastmængde. Mange af disse plasttyper indeholder
brandhæmmere (additiv), og en frasortering af dem vil være en stor
gevinst for miljøet. Et helt nyt notat fra Teknologisk Institut
(“Teknologier og værdier” af Bjørn Malmgren-Hansen fra 14. august
2014) påpeger at plast er ét af otte områder inden for
elektronikskrot med størst forretningspotentiale.
2.Industri: Mange danske virksomheder producerer
plastprodukter, og disse vil typisk – af forskellige årsager – have
en mindre mængde produkter som kasseres. Hvis denne mængde plast
sorteres effektivt, vil den kunne indbringe en relativt høj
kilopris, eller i nogle tilfælde gå direkte tilbage til
virksomheden og indgå i nye produkter.
3.Kommuner: Flere kommuner i Danmark, fx Gladsaxe
Kommune, indsamler plastaffald fra almindelige husholdninger og
institutioner. Plastaffald fra husholdninger vil indeholde meget
polyethylen (PE) – der har en lav værdi blandt polymererne – og
samtidig vil plasten indeholde klistermærker, forureninger og
madaffald, der helt sikkert vil besværliggøre sorteringen.
4.Byggeri: Mange steder i byggeriet anvendes
plast til fx tagplader, tagrender, kloakrør, etc. Byggeaffald af
plast vil således indeholde relativt store stykker, der efter en
neddeling (shredder) og sortering burde kunne blive til værdifulde
fraktioner.
