Pumpning af slidende affedtningsmidler

En situation er eksempelvis støberibranchen. Her skal udstyr og
komponenter kunne klare hårde betingelser.
Når en støbeform er dannet, bliver formene behandlet med et
ekstremt slidende affedtningsmiddel for at opnå en renere og
glattere overflade på formene. Dette giver det produkt, der
sidenhen skal støbes i formene, en højere kvalitet.

Affedtningsmidlet indeholder meget slibende partikler. Og det
siger sig selv, at det stiller store krav til pumpeløsningen.
Affedtningsmidlet pumpes til et vaskebad, hvor støbeformene
nedsænkes. Affedtningsmidlet polerer nu formens overflade, således
at den er helt glat efter en tur i badet.

Problemet

En kunde i støberibranchen anvendte førhen en standardpumpe med
dobbelt membran, et hus i rustfrit stål samt sæder, kugler og
membraner fremstillet i Buna. Pumpen var i drift 15 timer om dagen
– fem dage om ugen.
Pumpningen af det ekstremt slibende middel var dog så voldsom for
sæder og membraner, at pumpen stod til udskiftning hver 6. uge.

Løsningen

Kunden testede en løsning fra Verder. En VA-P25 PE pumpe med PE
sæder, EPDM kugler og membraner. Pumpen kørte i 10 uger, før den
brød sammen. Det var en levetidscyklusforbedring på næsten 70
procent.
Verderair Pure med PE har en bedre modstandsdygtighed overfor slid
i forhold til en rustfri stål dobbelt-membran pumpe.
Kunden er yderst tilfreds med den nye pumpeløsning, som tilbyder
en minimeret nedetid, færre reparationer samt et reduceret behov
for reservedele sammenlignet med den tidligere løsning.

LÆS også: SIF Gruppen og Elma Instruments i samarbejde
Pumpning af slidende affedtningsmidler's Firmaprofil
Cookie-indstillinger