SAWO præsenterer Hiab’s største kran til dato

Dette billede illustrere SAWO præsenterer Hiab’s største kran til dato

Hiab lancerer sin største kran til dato inden for
højkapacitetsområdet: HIAB X-HiPro 1058. Dette bliver den første af
en række lanceringer som led i Hiab’s planer om at levere
betydelige forbedringer og udvidelser inden for kvalitet, ydeevne
og økonomi i sit produktprogram for kraner med høj
løftekapacitet.

HIAB X-HiPro 1058 er udviklet til at opfylde stigende behov
inden for en række vigtige områder. Den har en række unikke
egenskaber og funktioner, som er udviklet til at øge
produktiviteten og pålideligheden og at reducere de samlede
levetidsomkostninger. Med en kapacitet i 100 tm klassen, en vandret
rækkevidde på op til 34,5 meter med jib og op til 38 meter lodret
rækkevidde er denne kran med sin usædvanligt høje kapacitet ideel
til løft af tunge og
omfangsrige materialer.

Lavere installationsomkostninger
Hiab’s førende lasthåndteringsteknologi er også blevet udviklet
med tanke på montering af kranen. Den tid, det tager at montere og
konfigurere kranen, er blevet reduceret takket være den
integrerede, boltmonteret underramme, fundamentmonteret olietank og
integrerede støtteben.

Monteringen af den nye HIAB X-HiPro 1058 er hurtigere og
billigere. Den største tidsbesparelse er knyttet til den nye
fastboltede bund, som kan monteres på underrammen, så man undgår
tværgående plader. Det er ikke længere nødvendigt at fjerne dele
fra lastbilen for at montere underrammen. Desuden kan hele
underrammen males, før kranen installeres. For kunderne betyder det
væsentligt kortere ventetid ved levering.

Vi mener, at HIAB X-HiPro 1058 er den absolut bedste på
markedet. Det nye Variable Stabilitetssystem+ (VSL+) giver
operatøren langt større frihed i håndteringen, fordi den gør det
muligt for kranen at arbejde ved maksimal kapacitet med fremragende
stabilitet.

Det nye og forbedrede VSL+ stabilitetssystem kan drage fordel af
bilens belastning – den ekstra last på lastbilen fungerer som
kontravægt. VSL+ optimerer automatisk kranens kapacitet med
fremragende stabilitet for øje. Denne funktion øger
fleksibiliteten, især på arbejdssteder, hvor det er umuligt at
udnytte støttebensudtrækket fuldt ud.
SAWO A/S er Danmarks førende leverandør af kvalitetsprodukter og
1. klasses service inden for hydrauliske og beslægtede
lasthåndteringsprodukter til transport- og entreprenørbranchen. Der
er ansat mere end 220 medarbejdere, der dagligt udfører salg,
service samt produktion af opbygninger fra 11 afdelinger fordelt
over hele landet. Produkterne tæller bl.a. HIAB kraner, kroghejs og
medbringertrucks. SAWO wirehejs. NOPA påhængsvogne og tippelad.

GEESINK NORBA renovationsaggregater. SUNFAB hydraulikpumper og
motorer. NUMMI tip
cylindre. Se sawo.dk.

Fremragende investeringsafkast
Den nye HIAB X-HiPro 1058 sætter i sandhed standarden for
højtydende kraner. Hiab’s afdeling for produktdesign har udviklet
en exceptionel løsning gennem at lytte meget opmærksomt til vores
kunder. Vi forstår de vigtige udfordringer, som vores kunder står
overfor i forbindelse med deres ydelser og deres forretning. Vores
fokus på at producere produkter af høj kvalitet, der giver øget
produktivitet og reducerer levetidsomkostningerne, har resulteret i
den første af en helt ny generation af højtydende kraner med et
fremragende investeringsafkast.

Nyt system hjælper med at beskytte lasten
Det nye LSS-system (Load Stability System – Last Stabilitets
System) gør krandriften hurtigere og mere jævn med ultrahøj
præcision ved en lang række opgaver, selv ved fuld
rækkevidde. Funktionen kompenserer automatisk for, og modvirker,
uønskede bevægelser under lodrette operationer. Den dæmper også
løftebevægelserne, selv hvis et håndtag slippes hurtigt. Resultatet
er, at LSS ikke kun gør betjeningen af kranen hurtigere og mere
jævn, den hjælper også med at beskytte lasten, køretøjet og
omgivelserne omkring kranen mod mulige skader.

Det 9 meter lange kædedrevne støttebensudtrækssystem er også en
nyhed. Med kun en enkelt udskudscylinder, men to teleskopudskud,
bliver udskudshastigheden næsten fordoblet, hvilket sparer
værdifuld tid ved nedtagning og opsætning af kranen.

SAWO glæder sig til at vise den Gigantiske nyhed på messen, Hal
M, stand 9742.

LÆS også: Hydrostatisk niveaumåling
SAWO præsenterer Hiab’s største kran til dato's Firmaprofil
Cookie-indstillinger