Grundfos udnævner ny salgschef

Dette billede illustrere Grundfos udnævner ny salgschef

Det er en erfaren Grundfos-medarbejder, der den 1. februar
overtager stillingen som salgschef for Team Bygge & Anlæg hos
Grundfos’ danske salgsselskab. Med udnævnelsen får Brian Sørensen
det overordnede ansvar for teamets salgsingeniører og det daglige
salg til forretningsområdet med reference til salgsdirektør Henrik
Falck.
“Det er et forretningsområde, hvor der er vedtaget ambitiøse
strategier og handlingsplaner, og jeg glæder mig rigtig meget til
at føre dem ud i livet i tæt samarbejde med teamets øvrige
medarbejdere,” siger Brian Sørensen.
Den nye salgschef har i de seneste knap fire år varetaget to roller
som henholdsvis Key Account Manager for de danske OEM-kunder og
vvs-grossister samt som teamleder for opbygningen og udviklingen af
det team af salgspromotere, der sørger for, at Grundfos er
præsenteret professionelt i butikkerne hos de danske
grossister.
Brian Sørensen startede sin karriere hos Grundfos i 2001, hvor han
i de første par år varetog jobbet som intern salgstekniker for
senere at blive udekørende salgsingeniør.

En styrket salgsorganisation
Brian Sørensen overtager stillingen som salgschef efter Henrik
Falck, der i slutningen af 2014 blev udnævnt til salgsdirektør hos
Grundfos DK for både Bygge & Anlæg og Vandforsyning og med
udvidede forretningsområder inden for Building Services. I den
forbindelse fik Henrik Falck også rollen som Key Account Manager
for hele den nordiske del af pumpekoncernens top 25
distributionskunder i Europa.
“Henrik har skabt et fantastisk fundament, som det i bogstavelig
forstand bliver en fornøjelse at bygge videre på. Med mit solide
kendskab til Grundfos internt plus en god portion erfaring med
hverdagens udfordringer hos en bred kundeskare – og ikke mindst en
stor viden om grossistsamarbejdet – føler jeg mig rigtig godt klædt
på til at løfte opgaven,” siger den nyudnævnte salgschef.
___________________________________________________________________________
Yderligere oplysninger

Grundfos DK A/S

Brian Sørensen
Salgschef, Bygge & Anlæg
Mobil 30 89 05 30
Mail brsoerensen@grundfos.com

grundfos.dk

Cookie-indstillinger