IE3 el-motor godkendt worldwide

Dette billede illustrere IE3 el-motor godkendt worldwide

Fra januar 2015 skærpede EU kravene med virkningsgradsklasse IE3
for 7,5 -375 kW 3-fasede induktionsmotorer. EU-direktivet berører
direkte producenter af maskiner og industrianlæg i Europa og
oversøiske leverandører, som leverer industrielle procesanlæg og
maskiner til EU-landene. Samtidig berøres EU-eksportører af de
mange forskellige myndighedskrav og energireguleringer på
verdensplan.

Allerede nu kan Emerson Industrial Automation, som den eneste
leverandør, tilbyde IE3 induktionsmotorer fra Leroy-Somer, der
dækker hele effektområdet fra 0,75 – 900 kW og som samtidigt er
godkendt af myndigheder worldwide. Motorerne betegnes IMfinity og
det samlede motorprogram overholder endvidere EU-kravene til
virkningsgradsklasserne, som først træder i kraft i 2017.

IMfinity-motorkonceptet er udviklet og produceret af
Leroy-Somer, der har anvendt avanceret teknologi, nyt design og nye
komponenter til motorprogrammet. Selve motorkonstruktionen er
blevet nytænkt og alle komponenter er blevet optimeret, således at
IMfinity motorerne kan leve op til EU’s IE3-krav til
effektivitet.

IMfinity godkendt på verdensplan

På verdensplan er der en stor spredning i myndighedernes
energireguleringer og krav til elmotorer, hvilket gør det
vanskeligt at vælge en motortype, der overholder alle disse
reguleringer. Hertil kommer at spændinger og frekvenser varierer på
de forskellige markeder og kontinenter.

Det nye IMfinity motorprogram fra Emerson Industrial Automation
er undtagelsen
på markedet, der kan garantere operationsniveauer for spændinger og
frekvenser dækkende over 80 % af landene på verdensmarkedet.
Samtidig med at motorprogrammet overholder nuværende og fremtidige
energireguleringer og myndighedskrav stort set worldwide.

Det betyder at én enkelt motortype (IMfinity) nu er godkendt og
dækkende på verdensplan, hvor der tidligere var brug for 5 eller
flere forskellige motortyper.

IMfinity-programmet er blandt andet godkendt til anvendelse på
hovedmarkederne som USA, Canada, Kina, Japan, Taiwan, Indien,
Australien, New Zealand og naturligvis i alle EU-lande.

EMERSON Industrial Automation
Hollufgårds Allé 9
5220 Odense SØ
https://emersonindustrial.com

Cookie-indstillinger