CeramicSpeed Bearings vil nu optimere industrien med overvågning af maskiner

Dette billede illustrere CeramicSpeed Bearings vil nu optimere industrien med overvågning af maskiner

Overvågning ved hjælp af vibrationsanalyse kan hjælpe industrien
til at komme på forkant med vedligehold. Terminsbestemt vedligehold
skal ændres til tilstandsbaseret vedligehold og uden, at der opstår
nedbrud og uforudsete produktionsstop, foreslår virksomheden
CeramicSpeed Bearings, der nu tager skridtet videre og sætter
yderligere fokus på optimering, da virksomheden fremover tilbyder
overvågning via vibrationsanalyse.

Overvågning giver langt færre stop, så de samlede omkostninger
reduceres og produktiviteten øges. Derfor er tilstandsbaseret
overvågning og vibrationsanalyse den sikre og mest effektive vej
til optimering. Det mener virksomheden, som i dag er førende inden
for langtidsholdbare keramiske lejer til industrien og har, gennem
udskiftning fra traditionelle stållejer til CeramicSpeed lejer med
keramiske kugler, reduceret vedligeholdelsesomkostningerne
væsentligt i en lang række danske produktionsvirksomheder.

Store besparelser for industrien
Det er muligt for industrien at spare mange penge ved at se på
udskiftning af lejer, som en del af virksomhedens samlede
optimering. Ved at kombinere overvågning og analyse med
langtidsholdbare CeramicSpeed lejer, bliver det muligt at sætte
meget præcist ind, hvor der er behov, mener CeramicSpeed Bearings.
Dermed kan vedligehold og service foregå, inden der indtræffer
noget alvorligt, og på den anden side behøver man ikke længere
planlægge stop og udskiftning, før det er nødvendigt. Ifølge
virksomheden er det i alt sin enkelthed en endnu bedre og økonomisk
mere fordelagtig optimering end tidligere. “Vores
forretningsfilosofi bygger på at mindske kundernes omkostninger.
Derfor er det naturligt for os, nu også at tilbyde
overvågningsteknologien, så industrien kan få hele pakken ét sted.
Helt konkret betyder det, at industrien får et bedre værktøj til at
planlægge vedligehold i god tid, og når det forstyrrer mindst
muligt i produktionen. Det er muligt at agere på forkant og øge
produktionseffektiviteten betydeligt”, siger direktør Bøje Kjær fra
CeramicSpeed Bearings.

CeramicSpeed Bearings har gennem test og cases fra større danske
virksomheder dokumentation for, at CeramicSpeed lejer holder mindst
fire-otte gange længere, og ofte op til 20 gange længere end
traditionelle stållejer. Med den nye overvågning får kunderne det
fulde potentiale af de langtidsholdbare lejer ved at udskyde
udskiftningen, til det er absolut nødvendigt. Det er muligt for en
lang række komponenter, som for eksempel pumper, gear, ventilatorer
og andet roterende udstyr. Ifølge virksomheden er det vigtigt, at
have kontrol over vibrationerne i maskinerne, da færrest mulige
vibrationer reducerer energiforbrug og slid. Et område der ikke er
så meget fokus på i industrien, men ses det i sammenhæng med
CeramicSpeed lejer, hvor der i forvejen spares op til 70% energi i
lejerne, er der et stort optimeringspotentiale.

Et samarbejde blandt eksperter
En af landets få eksperter på området er tiltrådt hos CeramicSpeed
Bearings, og tager i fremtiden ud for at måle maskiners vibrationer
og andre forhold. Overvågningen foregår både offline og online, alt
efter hvad der er mest optimalt. På baggrund af resultaterne
foretages der analyse af maskinparkens tilstand, og vedligehold kan
planlægges på en sådan måde, at det er muligt, at overgå fra
planlagte stop til i stedet at lade maskinparken køre indtil
reparation er påkrævet.

Udstyret kommer fra en af verdens førende på området, tyske
Prüftechnik. CeramicSpeed Bearings indgår et tæt samarbejde med
virksomheden Uhre & Nybæk, som repræsenterer Prüftechnik i
Danmark, og som har opbygget en betydelig ekspertise. “Flere og
flere steder i industrien skifter man fra havaribaseret
vedligeholdelse til tilstandsbaseret vedligeholdelse”, siger
partner Claus Nybæk. “Fejl opdages tidligt, og der kan gribes ind,
for eksempel med opretning af aksler, balancering af
anlægskomponenter med mere. Det betyder færre omkostninger til
ødelagte maskindele samt sparede kræfter på vedligehold.”

LÆS også: Byggetek og maskinimportøren JCB – Nicolaisen & Larsen inviterer hele bygge- og anlægsbranchen til åbent hus –
CeramicSpeed Bearings vil nu optimere industrien med overvågning af maskiner's Firmaprofil
Cookie-indstillinger