Innovativ stållægte mindsker slid og arbejdstid

Dette billede illustrere Innovativ stållægte mindsker slid og arbejdstid

Montering af indervægge kræver som regel en del udstyr og
resulterer ofte i belastende arbejdsstillinger og mange
gentagelser. Det har fået virksomheden Lindab til at udvikle en
løsning, der betyder, at monteringen af profiler og lægter
bogstaveligt talt kan klares med få klik fremover.

“Det helt unikke ved vores RdBX-stållægter er klikfunktionen.
Når top- og bundskinne er monteret, placerer man lægten og skubber
kliklåsene fast med enden af sit vaterpas, og så er lægten
monteret. Efterfølgende er det også nemt og sikkert at justere
lægten, hvis den ikke står helt præcist,” forklarer Søren Bech, der
er produktchef hos Lindab.

Lindab arbejder hele tiden på at optimere sine produkter, så
arbejdet bliver lettere for kunden. Og med de smarte stållægter
bliver arbejdet hurtigere og mere effektivt, uden at man går på
kompromis med kvaliteten af produkterne.

Letvægtslægter med fysiske fordele
Ifølge Søren Bech er montøren også sikret bedre arbejdsvilkår med
RdBX-lægterne, der er fysisk langt mindre krævende at arbejde med
end andre lægtesystemer. Han peger på, at løsningen netop er
udtænkt med øje for at skåne montøren for arbejdsskader.

“Vi har tænkt montøren ind i konceptet, så han ikke skal op og
ned af stigen hele tiden, men tværtimod kan udføre alt arbejdet i
normal arbejdsstilling. Det er fysisk langt mindre krævende, og
dermed kan han undgå arbejdsskader i knæ, nakke og skuldre,” siger
Søren Bech.

Digital hjælp til montøren

Lindab har desuden introduceret en smartphone-applikation, der
sammen med RdBX-lægterne kan effektivisere arbejdet yderligere.
Applikationen Lindab Wall Selector hjælper fagfolk og rådgivere til
nemt og hurtigt at vælge vægkonstruktioner ud fra gældende lyd- og
brandkrav.

“Vi har lavet Wall Selector som et værktøj, så det er nemt at
hente vores produktprogram frem. Appen henvender sig mest til
rådgiveren, der skal foreskrive væggen, og når han indtaster for
eksempel brandkrav, lydkrav og væghøjde til vægkonstruktionen,
kommer de relevante produkter hurtigt frem på skærmen”, fortæller
Søren Bech.

Lindab Wall Selector er gratis for alle og kan downloades i
AppStore.

Fakta om Lindab Indervægsprofiler
·         Produceret i
varmforzinket stål
·
Lydisolerende
·         MK godkendt
·         Let montage –
klik-løsning
·         Mulighed for løs
justering af stållægterne
·         Fås i
standardmålene: 2,385 – 2,485 – 2,685 – 3,600 – 4,000
·         Leveres også i
fixmål uden meromkostning

LÆS også: CONVER: SÅ ALT ER DER, HVOR DET SKAL VÆRE
Innovativ stållægte mindsker slid og arbejdstid's Firmaprofil
Cookie-indstillinger