Mekoprint overtager metalbearbejdningsaktiviteter fra LEMA A/S
Overtagelsen omfatter kunderelationer, ordrebeholdning,
kundespecifikke værktøjer og varelager inkl. igangværende opgaver.
Overtagelsen er sket i forlængelse af, at LEMA A/S den 1. september
2015 blev taget under konkursbehandling af kurator Torben Korsager
i Aarhus.
Overtagelsen omfatter ikke driftsmidler, ejendom eller
medarbejdere udover direktionen.
Med købet udvider Mekoprint sin eksisterende forretning med
kundespecifik metalbearbejdning i divisionen Mekoprint Mechanics
med produktion i Aalborg og Stettin i Polen.
“Kunderne fra LEMA passer godt til Mekoprint med høje krav til
alt fra laserskæring og stans til svejsning, lakering og
anodisering, som vi effektivt kan håndtere samlet under ét tag”
udtaler Anders Kold, CEO for Mekoprint.
Tilsvarende udtaler Jakob Stautz, fremover med i
forretningsudviklingsteamet på Mekoprint Mechanics og tidligere CEO
for Lema A/S: “Vi er meget glade for løsningen, som betyder at
kunderne får en fremtidssikret udviklings- og
produktionspartner med høje standarder for omkostningseffektivt at
levere kvalitet til tiden”.
Salg, udvikling og kundesupport vil fremadrettet ske samlet fra
Mekoprint Mechanics i Aalborg. Jakob Stautz’ tidligere partner i
LEMA A/S, Ole Skov indgår ligeledes fremover i Mekoprint Mechanics’
forretningsudviklingsteam.
Mekoprint A/S, mekoprint.dk er en højteknologisk og globalt
konkurrencedygtig udvikler og producent af kundetilpassede
løsninger til en række markedssegmenter fra medico, industri- &
energiteknik til hvidevarer, transport- & maskinbranchen.
Produktprogrammet omfatter højt automatiseret metalbearbejdning,
betjeningsløsninger, touch- & frontfolier, sensorer &
strips, EMC afskærmning, finmekaniske metalkomponenter, skilte,
folie & transfer med tryk.
Mekoprint A/S omsætter årligt for ca. 350 mio. kr. og beskæftiger
ca. 450 medarbejdere i Støvring og Aalborg i Danmark, Stettin og
Warszawa i Polen og i Tjekkiet. Herudover har virksomheden igennem
de sidste 25 år haft partnerdrevet udvikling og produktion i Asien
med regionalt indkøb, salg og kundeservice via et Mekoprint kontor
i Hongkong.
For yderligere oplysninger i forbindelse med
overtagelsen af aktiviteter fra LEMA A/S:
Anders Kold, CEO Mekoprint A/S, Telefon +45 20 88 88 20,
ak@mekoprint.com
Jakob Stautz, Area Sales Manager, Mekoprint Mechanics, Telefon
+45 51 38 82 69, jst@mekoprint.com






