Danfoss indgår aftale om køb af tyrkisk virksomhed

I dag meddeler Danfoss og det tyrkiske selskab, DAF Energy, at
de to selskaber har indgået aftale om, at
Danfoss køber DAF Energy, som er førende på markedet for det
voksende område for fjernvarme-units i
Tyrkiet. Begge selskaber er vigtige aktører netop inden for
fjernvarme-units, og købet af DAF vil hjælpe
Danfoss til at styrke sin forretning i Tyrkiet og sætte yderligere
gang i væksten.

“Købet af DAF Energy er en meget vigtig investering for Danfoss,
som vil gøre os langt mere synlige,
styrke vores position og føre til bedre produktionsfaciliteter i
Tyrkiet. Tyrkiet er et vigtigt og strategisk
marked for Danfoss Koncernen med et stort potentiale for at vokse.
Tyrkiet har taget nogle vigtige skridt i
indsatsen for at øge energieffektiviteten i bygninger, og i
samarbejdet med DAF Energy ser vi gode
muligheder for at udvide forretningen inden for fjernvarme-units i
Tyrkiet. Det vil være til fordel for
kunderne,” siger Lars Tveen, segmentpræsident for Danfoss’
varmeforretning.

“Vi er glade for at have mulighed for at styrke vores forretning
gennem Danfoss’ erfaring og
kompetencer på varmemarkedet samt Danfoss’ ønske om at understøtte
vores innovationshastighed,”
siger Mehmet Tayfun Başaran, grundlægger og General Manager, DAF
Energy. “Nu, hvor vi bliver en del
af Danfoss, får vi en enestående mulighed for at samle DAF’s
produkter og services i eksisterende
Danfoss-løsninger på projektbasis og promovere fjernenergi i form
af varmesystemer på det tyrkiske
marked.”

Ifølge aftalens betingelser køber Danfoss 60 % af aktierne i DAF
Energy og overtager de resterende aktier
i løbet af de næste år. Købet forventes at være endeligt afsluttet
i begyndelsen af 2018. Ledelsesteamet
hos DAF Energy forbliver uændret og vil fortsat spille en
afgørende rolle, mens den fulde værdi af købet
realiseres, hvilket vil blive hjulpet på vej af DAF Energys
medarbejdere. Købsprisen offentliggøres ikke.
DAF Energy blev grundlagt i 2009 og beskæftiger 55 medarbejdere.
Selskabet ligger i Istanbul, er kendt
for at være markedsførende inden for fjernvarme-units og har
derudover slået sit navn fast inden for
varmemålere i de senere år.

Cookie-indstillinger