ESSVE – 50 kg mørtel i én patron – ESSVE lancerer revolutionerende stenlim

“At mure på traditionel vis er ekstremt tids- og
ressourcekrævende, selv for den professionelle håndværker. Og for
mindre jobs, er det tilsvarende ulønsomt at starte hele den
traditionelle proces, som murerarbejde kræver. Vores nye stenlim
erstatter meget af det tunge kropsarbejde, de tidskrævende
forberedelser og mindsker den omfattende udrustning, der
sædvanligvis kræves for at udføre et ordentligt stykke arbejde”,
siger Søren Dagø, ESSVE Danmark.

ESSVE Stenlim Pro er en hurtigt hærdende skumlim, der kan
anvendes direkte og uden tilbehør, takket være det medfølgende
applikationsrør. ESSVE Stenlim Gel er en superstærk gelelim, som er
100 procent vandfast og med en konsistens, der hverken løber eller
drypper.

Begge produkter passer perfekt til muring af ikke-bærende
konstruktioner, så som lave stenmure, kantsten, topsten og
støttemure. Stenlimen fungerer endda også på tømmer, træ, metal,
gips og plast.

For mere omfattende arbejde anbefales skumlimen Stenlim Pro, og
for mindre opgaver anbefales gellimen Stenlim Gel. En patron med
Stenlim Pro (750 ml) limer op til 7 kvm, hvilket modsvarer cirka 50
kg mørtel. ESSVE lancerer samtidig en ny aktivator spray, der
halverer hærdningstiden. Sprayen applikeres direkte på limstriben
og fremskynder hærdningstiden markant, selv ved meget lave
temperaturer.

ESSVE Stenlim Pro og ESSVE Stenlim Gel kan findes hos udvalgte
forhandlere.

Disclaimer: Stenlimen er ikke testet til SS-EN 998-2. Stenlimen
bør derfor ikke anvendes som erstatning for mørtel i bærende
konstruktioner eller andre konstruktioner, hvor der er krav til at
SS-EN 998-2 skal være opfyldt.

LÆS også: Teknologisk Institut – Individuelle produkter kan fremstilles i serieproduktion
ESSVE – 50 kg mørtel i én patron – ESSVE lancerer revolutionerende stenlim's Firmaprofil
Cookie-indstillinger