Give Stålspær – Sportshaller i centrum for byudvikling

Dette billede illustrere Give Stålspær – Sportshaller i centrum for byudvikling

De nye sports- og multihaller skal nemlig gøre bydelene
attraktive og fungere som et trækplaster. Det gælder også for
Ørestaden, som kan se frem til både en skøjtehal og en multiarena.
Give Stålspær A/S leverer aktuelt stålkonstruktion til den nye
skøjtehal.

De moderne haller skal være kvarterets samlingspunkt, og det er
en tendens Give Stålspær A/S genkender: “Vi oplever, at de nye
haller, der opføres, bliver bygget ud fra en vision og en
målsætning om at give bydelen et løft. De haller, der blev bygget i
slut 70’erne er ikke længere tidsvarende. De nye haller er derimod
meget forskelligartede, og der er tænkt over det visuelle udtryk og
de omkringliggende omgivelser. Det stiller krav til den
stålkonstruktion, vi leverer, særligt i de tilfælde hvor der er
tale om synlige spær, som er en vigtig del af det samlede udtryk”,
lyder det fra Give Stålspær A/S, der oplever øget efterspørgsel på
stålleverancer til danske haller.

Ørestaden er et godt eksempel herpå. Aktuelt opføres der blandt
andet en multiarena, en folkeskole med idrætshal, en
dagsinstitution og skøjtehallen. Der bor i dag omkring 8.000
mennesker i kvarteret, men det forventes at stige til 20.000
mennesker i løbet af de næste 20-25 år. Bydelen har allerede en
velfungerende infrastruktur med metro, tog og busforbindelser samt
motorvej. Det nye arenakvarter skal med sine haller gøre bydelen
til et attraktivt sted at bo, og hallerne indgår dermed som en
væsentlig del af byens udvikling og attraktivitet.

Give Stålspær A/S leverer 350 tons stålkonstruktion til den 6000
m2, to-etagers nye store hal, som vil bestå af en ishockeybane,
tumlebane, omklædningsfaciliteter og tilskuerpladser til ca. 750
tilskuere med mulighed for udvidelse til 1900 tilskuere. Derudover
kommer rum til styrketræning, et depotrum, teknikrum mv. Give
Stålspær A/S har  projekteret og leverer stålkonstruktion til
byggeriet, herunder en tagkonstruktion af opsvejste gitterspær med
en samlet spændvidde på 45 meter.

For yderligere information: Teil Bechmann, Give Stålspær A/S:
tb@givestaalspaer.dk
tlf. +45 75731218

FAKTA om Give Stålspær A/S:
Antal medarbejdere: 200

Domicil: Brande, Danmark

Produkter: Stålkonstruktioner og stålspær til byggesektoren,
herunder trapper og altaner samt søjle- og bjælkekonstruktioner til
landbrug og industri.

Hovedmarkeder: Danmark, Norge, Færøerne og Tyskland

Give Stålspær A/S leverer stålkonstruktioner til byggesektoren i
hele Norden og Tyskland og er i dag Danmarks førende producent af
stålkonstruktioner.

Læs mere på: givestaalspaer.dk

LÆS også: AVN Teknik – PFERDs demovogn viser effektiv slibning!
Give Stålspær – Sportshaller i centrum for byudvikling's Firmaprofil
Cookie-indstillinger