Zebicon – 3D scanning rykker ind i Spånligaen

Dette billede illustrere Zebicon – 3D scanning rykker ind i Spånligaen

Målevirksomheden Zebicon er for nylig blevet medlem af DAMRC, og
står derfor i år klar til at præsentere 3D scanning og optisk
måleteknik ved årets husmesse i DAMRCs Teknologicenter.

Fra reverse engineering til kvalitetskontrol

3D måleteknik har en bred anvendelse inden for industrien, og er
en accepteret opmålingsmetode til både udviklings- og
konstruktionsarbejde, samt kvalitetskontrol og emnegodkendelse. I
selskab med Spånligaen vil Zebicon demonstrere 3D
scanningsprocessen og præsentere de muligheder data kan bruges til
efterfølgende.

“Vi har primært fokus på opmåling og kvalitetskontrol, og viser
hvordan en sammenligning af scannede data og CAD part kan give et
visuelt overblik over emnets kvalitet, ” forklarer marketing
manager fra Zebicon Katja Ramsing. “Derudover har vi eksempler med
på reverse engineering opgaver, hvor scannede data danner grundlag
for CAD/CAM, 3D print og simulering.”

3D scanning bruges i dag i vid udstrækning i den danske industri
til opmåling af alt fra mikrokomponenter til støbegods og
vindmøllekomponenter. Zebicon udfører måletekniske serviceydelser
og er dansk distributør af 3D målesystemer fra tyske GOM.

LÆS også: FEIN og Bosch udvikler i fællesskab en ny standard – Nyt holdersystem til oscillerende elværktøj
Zebicon – 3D scanning rykker ind i Spånligaen's Firmaprofil
Cookie-indstillinger