FEIN og Bosch udvikler i fællesskab en ny standard – Nyt holdersystem til oscillerende elværktøj

• Udviklingssamarbejde: FEIN og Bosch introducerer
standardiseret løsning
• Starlock-holder er garant for høj arbejdshastighed og præcise
resultater
• Tre effektklasser: Starlock, StarlockPlus og StarlockMax

FEIN og Bosch, som begge er førende på globalt plan inden for
oscillerende elværktøj, introducerer i januar 2016 en
værktøjsholder, som er udviklet i et samarbejde mellem de to:
Starlock-holdersystemet. Målet med samarbejdet er at give brugerne
en ensartet standard og en endnu højere ydeevne samt højere
arbejdshastighed og præcise resultater.
Oscillerende multifunktionsmaskiner kan takket være deres helt
specielle drivprincip anvendes til en bred vifte af arbejdsopgaver
og nyder stor succes på verdensplan: De oscillerende bevægelser gør
tilbehøret velegnet til savning, slibning, afskrabning eller
polering. De kan kun arbejde driftssikkert og økonomisk, hvis
motorens ydelse overføres til
savklingen eller bagskiven med så lidt slør som muligt. Derfor
spiller værktøjsholderen en afgørende rolle for en høj
arbejdshastighed og præcise resultater. “Aktuelt findes der mange
forskellige holdersystemer til oscillerende elværktøj på markedet.
Der er efterhånden så mange forskellige producenter, at det er
svært at skabe sig et overblik”, fortæller Willi Fellmann, der står
for samarbejdsprojektet hos Bosch. “Derudover skal brugerne tage et
effekttab med i købet, fordi de skal anvende en adapter. Her kommer
den nye Starlock-værktøjsholder ind i billedet: FEIN og Bosch
etablerer dermed en fælles standard og sikrer maksimal
kraftoverførsel”, forklarer Fellmann i sin beskrivelse af
motivationen for udviklingsprojektet med FEIN.
Den patenterede Starlock-holder arbejder driftssikkert med
oscillerende elværktøj fra FEIN og Bosch samt med maskiner fra
andre producenter med tolvpunktsholder. Dermed er tilbehøret
kompatibelt med de fleste maskiner på markedet. “Starlock-tilbehør
opnår en endnu større ydeevne end konventionelle systemer takket
være sin tredimensionelle geometri”, fortæller Rainer Warnicki, der
er produktudviklingschef hos FEIN, omkring det
succesfulde samarbejde.
“Da vi jo selv har opfundet oscillerende elværktøj, valgte vi
bevidst at gå en anden vej ved udviklingen af
Starlock-værktøjsholderen: I det fælles projekt har vi samlet al
den knowhow, som begge mærker ligger inde med. Vi er overbevist om,
at Starlock bliver den nye systemstandard”.
Fra januar 2016 sælges tilbehør fra mærkerne FEIN og Bosch med
Starlockværktøjsholder. FEIN og Bosch tilbyder tre effektklasser:
Starlock, StarlockPlus og StarlockMax. Disse effektklasser sikrer,
at der kun kan monteres tilbehør på maskinen, som også passer til
maskinens ydeevne. I løbet af de kommende måneder præsenterer FEIN
og
Bosch desuden nyt elværktøj med Starlock-holder