Ny elegant Qubo-serie er skabt til dig, der ønsker både æstetik, funktionalitet og kvalitet i én og samme pakkepostkasse
Renz Qubo komplementerer moderne arkitektur med et enkelt og stilrent design.
De helt nye pakkepostkasser i Renz Qubo-serien kan rumme en stor mængde post og pakker og kan fås i flere forskellige varianter, der passer lige nøjagtigt til dit behov.
Hos Renz oplever vi, at efterspørgslen på større postkasser vokser i takt med den stigende onlinehandel – og at behovet for større modeller er i vækst. Og vi forstår, at det sommetider kan være svært at finde den postkasse eller pakkepostkasse, der passer til det behov, som man har. Måske er den netop for lille? Måske ønsker man et bedre produkt i bedre kvalitet eller måske ønsker man at opnormere de ønskede funktioner?
Derfor har Renz skabt den helt nye Renz Qubo-serie, der lanceres i hele Europa. Den kombinerer den traditionelle postkasse med en pakkeboks, så det tilsammen bliver en stilren pakkepostkasse. I den nye serie er alt gennemtænkt ned til mindste detalje.
Qubo-serien fås i otte forskellige varianter, og alle modeller er tilpasset markedet og den stigende onlinehandel. Derfor er Qubo-pakkepostkasserne produceret til at kunne rumme store mængder af både post og pakker.
“Det er flere ting, der gør, at Qubo-serien er helt speciel. De mange varianter kan rumme helt utrolige mængder post og pakker, og derfor er pakkepostkassen idéel til både en enkelt eller flere husstande, hvis man eksempelvis deler bolig. Derfor fås flere af varianterne også med to separate brevrum og to navneskilte. Den store volumen gør det muligt at modtage én stor pakke om dagen, og på den måde slipper man for turen til pakkeshoppen”, fortæller Kenneth Steinmetz, der er Adm. Direktør hos Renz A/S.
God, solid og sikker kvalitet
En af de andre ting, der også gør Qubo-serien helt speciel, er den smarte AutoLock Easy, som alle pakkepostkasserne er udstyret med. Låsen fungerer på den måde, at døren låses automatisk, når den lukkes, efter at postbuddet har afleveret en pakke. Herefter er det kun muligt for dig at åbne pakkepostkassen ved hjælp af egen nøgle. Når du har åbnet pakkepostkassen og taget pakken ud, så er det muligt på ny at få leveret en pakke, hvilket er både smart og sikkert.
“Med Renz AutoLock Easy kan du være helt sikker på, at dine pakker kommer til at ligge trygt og godt i pakkepostkassen, til du har mulighed for at tømme den igen – hvilket også hænger sammen med det højkvalitets-materiale, som Qubo-serien er produceret i. Serien er fremstillet i galvaniseret stål af højeste kvalitet, hvilket samtidig sikrer produktet lang levetid”, forklarer Kenneth Steinmetz.
Alle Renz’ produkter er produceret i EU af europæisk stål, hvilket sikrer den allerhøjeste kvalitet af produkterne.
Hvis du har lyst til at høre mere om vores nye Qubo-serie er du velkommen til at kontakte os, så står vi klar til at hjælpe.






