Lyngholm – Unik teknik renser faldstammer på Roskilde Sygehus med mindst mulig gene for patienter

Dette billede illustrere Lyngholm – Unik teknik renser faldstammer på Roskilde Sygehus med mindst mulig gene for patienter

I løbet af 2015 har Lyngholm assisteret Per Aarsleff A/S ved
renoveringen af faldstammerne på Roskilde Sygehus, mens hospitalet
stadig var i brug. Arbejdet blev udført med mindst mulig gene for
personale og patienter.

I stedet for at udskifte de gamle og tilstoppede faldstammer med
nye har Per Aarsleff A/S foret faldstammerne, efter at Lyngholm har
brugt virksomhedens helt særlige og unikke metode til fræsning af
de eksisterende faldstammer. 

“Vi har specialfremstillet forskellige hjælpeværktøjer, der
bliver drevet af wirer og spuleanlæg. Først højtryksspuler vi
grundigt i faldstammerne, hvorefter vi med forskelligt hærdet
værktøj fræser direkte i faldstammerne,” siger Dennis Granhøj, der
er servicechef i Lyngholm, og fortsætter: 

“Det sikrer, at faldstammerne bliver renset i en sådan grad, at
vi til sidst når helt ind til basis af jernmaterialet i røret. Det
er nødvendigt for at kunne sikre en fuldstændig ren og glat
overflade, så den efterfølgende indvendige foring bliver helt
jævn.”

Dennis Granhøj forklarer, at Lyngholm har anvendt teknikken i
fem år. Lyngholm har brugt lang tid på at finde, teste og udvikle
den helt rigtige metode, der gør det muligt at fræse faldstammer,
så de bliver fuldstændig fri for bl.a. slam, aflejringer, gammel
maling og rust.

Faldstammeprojektet på Roskilde Sygehus blev udført på ca. fire
uger. Tids- og prisbesparende er derfor nøgleordene, når det komme
til fordelene ved at anvende denne metode frem for at udskifte
faldstammerne.

“Udskiftning af faldstammer tager meget længere tid og kræver
involvering af flere faggrupper, da faldstammer meget ofte er gemt
bag vægge og cement, der skal rives ned og genopføres. Det kan være
ressourcekrævende at skulle koordinere flere forskellige faggrupper
og deres samarbejde,” forklarer Dennis Granhøj.

Hensyn til patienter og personale

På barselsgangen med nyfødte børn og udmattede forældre var det
især vigtigt, at Lyngholm tilpassede sig patienternes hviletid.

“Vi måtte fx ikke arbejde før kl. 8.00 og mellem kl. 12.00 og
14.00, så det krævede en helt særlig koordinering af arbejdet i
forhold til rutinerne på hospitalet. Vi måtte derfor lave
arbejdsrutiner, der betød, at der blev “holdt pauser” i løbet af
dagen i patienternes hviletid. Selvom vi i hviletiden kunne udføre
andet arbejde, betød det alligevel lidt længere arbejdsdage for
mændene på stedet i sidste ende,” siger Dennis Granhøj og
tilføjer:

“Men med vores helt særlige teknik og fleksibilitet slap
personale og patienter for byggerod, et kæmpe hold af håndværkere
og støj i en længerevarende periode. Og så blev hviletiderne
respekteres.”

Lyngholm oplever netop nu en øget efterspørgsel på metoden til
fræsning af faldstammer og har lignende projekter i hele landet,
heriblandt for store entreprenører og førende inden for foring af
faldstammer.

Cookie-indstillinger