WiseCon – Boligselskaber overhaler kommuner – Intelligent rottebekæmpelse vokser 15 procent
Boligselskaberne har nemlig overhalet kommuner og forsyninger i
den intelligente kamp mod rotterne. Det er verdens førende
virksomhed inden for intelligent bekæmpelse af rotter og mus,
danske WiseCon A/S i Helsinge, der melder om 15 procent fremgang i
2015. En fremgang der forstærkes i 2016.
I en lang årrække har det været kommuner og forsyningsselskaber,
der er gået forrest og trukket udviklingen i brugen af effektiv og
ny teknologi. Men ifølge WiseCon’s salgsdirektør Klaus
Baagøe-Nielsen, så fylder boligforeninger nu 60 procent i
statistikkerne, når der i dag monteres intelligent teknologi i
dansker kloakker og langs bygninger.
– Trivsel, tryghed og beboernes sikkerhed er de altafgørende
parametre, når flere end 450 boligforeninger i dag har valgt at
udrydde rotterne i kloaknettet med dræberteknologi. Samtidig er der
selvfølgelig også en økonomisk gevinst ved at rotterne ikke
ødelægger kloaknettet og raserer lejligheder, siger Klaus
Baagøe-Nielsen om den positive udvikling.
Yderligere vækst i 2016
Både kommuner, forsyninger og boligselskaber vil i 2016 bidrage
positivt til udviklingen hos WiseCon. Men virksomheder inden for
specielt fødevarer og medicinalindustrien er for alvor ved at komme
i omdrejninger, og det forstærker væksten yderligere i de kommende
år – både i Danmark og i udlandet.
– Vi har gennem de senere år investeret massivt i produktudvikling
målrettet virksomheder inden for industrien, hvor især overvågning
24/7 er et vigtigt parameter Med fremtidige teknologiske løsninger,
hvor monitorering, overvågning og bekæmpelse er en integreret del
af løsningen, kan skadedyrsbekæmperne langt mere effektivt end med
gift sikre bygninger, fordi de hele tiden får meldinger og kan
følge udviklingen, forklarer Klaus Baagøe-Nielsen.
Eksporten nu større end hjemmemarkedet
Med en eksportfremgang på 45 procent blev 2015 også året, hvor
eksporten for første gang overhalede hjemmemarkedet. Og eksporten
er først og fremmest trukket af virksomhedernes investeringer i
teknologiske løsninger.
– Lige nu er det virksomhederne i udlandet, der i højere grad end
herhjemme efterspørger teknologiske løsninger som afløser for gift.
Men den tendens forventer vi nu også tager yderligere fart i
Danmark, efter at Miljø- og Fødevareministeriet har forbudt
rottegiften i det åbne land og strammet op på brugen af gift i
permanente sikringsordninger. Det tvinger skadedyrsbranchen til et
paradigmeskifte, som sætter yderligere skub i udviklingen de
kommende år, forventer Klaus Baagøe-Nielsen.






