Systemair styrker den tekniske organisation

Dette billede illustrere Systemair styrker den tekniske organisation

Det sker for at være på forkant med udviklingen på både det
danske marked og eksportmarkederne.

Tidligere Konstruktionschef i Systemair Ulf Bang overgår til en
mere kommerciel stilling som Produktchef for aggregaterne Danvent
DV og TIME ec. Han vil i fremtiden være ansvarlig for det
overordnede produktkoncept på Systemairs ventilationsaggregater.
Hermed får han også ansvaret for designprogrammet SystemairCAD og
den tilhørende tekniske dokumentation.

Teknisk Chef Ole Andersen får ansvaret for hele den tekniske
produktudvikling og designkonstruktion af aggregaterne på fabrikken
i Hasselager.

Som sidste led i rokaden er Flemming Birkmose, der tidligere har
været ansat som supporttekniker, forfremmet til Servicechef for
Systemairs service- og supportafdeling. Her får han ansvaret for
den interne telefonsupport på alle leverede produkter og
koordineringen af de kørende
serviceteknikere.   

– Med denne organisationsændring styrker vi vores tekniske
organisation og sikrer et endnu bedre samspil mellem markedets
behov og vores produktportefølje og services. Vi intensiverer den
tekniske kommunikation til det danske marked og fremtidssikrer hele
vores DV og TIME ec produktkoncept. Her får vores design- og
beregningsprogram SystemairCAD også en central rolle i at gøre det
nemt og enkelt for vores kunder at designe aggregater, der passer
100% til det enkelte projekt. Vi forventer at dette kan udvikles
yderligere og gøre os endnu mere konkurrencedygtige, siger Henrik
Villadsen, Adm. Direktør, Systemair.

Cookie-indstillinger