Teknologisk Institut – Bliv skarp på krav til ecodesign, energimærkning og BR15 for køle- og varmepumpetekniske produkter

Dette billede illustrere Teknologisk Institut – Bliv skarp på krav til ecodesign, energimærkning og BR15 for køle- og varmepumpetekniske produkter

Teknologisk Institut tilbyder et endagskursus, som guider dig
gennem de nye krav og regler til køle- og varmepumpetekniske
produkter. Formålet med kurset er at give dig viden om krav og
regler på området og introducere dig til nyttige værktøjer, som kan
gøre dig i stand til selv at udarbejde det dokumentationsmateriale,
som kræves i de nye EU forordninger.

Kurset har særligt fokus på varmepumper og airconditionanlæg
samt de nye kølesystemer, som bliver omfattet af kravene i
2016.

Nye krav kommer til
Der er mange krav og regler at holde styr på, heriblandt ecodesign
direktivet, som bl.a. stiller krav til, hvor effektivt et produkt
skal være for at det må sælges på det europæiske marked. Nye
ecodesign- og energimærkningskrav til væskebaserede
centralvarmesystemer blev implementeret den 26. september 2015, og
nye krav er på vej for større køleanlæg. De første krav træder i
kraft allerede i juli 2016.

Forskel på krav om information
I forbindelse med ecodesignkravene er der også indført nye
energimærkningskrav for en lang række produkter, og der er stor
forskel på kravene til, hvilken information der stilles til
rådighed i forbindelse med indførelsen af ecodesignkravene og
energimærkningskravene. Ecodesignkravene foreskriver for eksempel,
at der skal foreligge en testrapport på produkterne, og alt
relevant materiale skal være til rådighed på en offentlig
tilgængelig hjemmeside.

Ecodesignkrav og BR15
Hertil kommer reglerne i det kommende bygningsreglement BR15, som
til dels vil blive harmoniseret med ecodesignkravene. Det gælder
nemlig ikke alle ecodesignkravene, og selvom de ikke er indført i
BR15, så skal de alligevel overholdes. Kravene i BR15 er gældende
fra 1. januar 2016, og der forventes at være en overgangsperiode
fra BR10 til BR15 frem til 1. juli 2016. Men hvilke krav gør sig
gældende nu og i overgangsperioden?

Tid og sted
14. april 2016 – Teknologisk Institut, Kongsvang Allé 29, 8000
Aarhus C
20. april 2016 – Teknologisk Institut, Gregersensvej 9, 2630
Taastrup

Se dagens program og tilmeld dig kurset på Teknologisk Instituts
hjemmeside:  teknologisk.dk/kurser/k27558

Kontakt
Esben Vendelbo Foged, sektionsleder, tlf.: 72202046 –
e-mail:  evf@teknologisk.dk

LÆS også: Parker – Kit servomotorer sikrer bedre design og ydeevne
Teknologisk Institut – Bliv skarp på krav til ecodesign, energimærkning og BR15 for køle- og varmepumpetekniske produkter's Firmaprofil
Cookie-indstillinger