IMI Precision Engineering – Ny ventil tilbyder reduceret strømforbrug og optimeret sikkerhed

– lancerer nu IMI Maxseal ventilen ICO3, som er en ny teknologisk avanceret energieffektiv magnetventil.
ICO3 ventilen er designet og certificeret til brug i de mest ekstreme miljøer og er velegnet til applikationer, der spænder lige fra offshore platforme til udvinding af skifergas.

Med et strømforbrug på kun 1W kombinerer den nye IMI Maxseal ICO3-1W det nyeste og mest avancerede design med IMI Precision Engineering brancheførende pålidelighed.

Den nye ICO3 ventil har en skiftetid på under 60 ms og 5 kg returfjeder – tre gange mere end de fleste andre produkter på markedet. Dette sikrer 10 gange kraft/friktion (FFR). Det fulde produkt sortiment er certificeret til ATEX Ex d IIC T6-T4 (-55°C til +90°C) og har en IP66/X8 og Nema 4X miljømæssig vurdering. Ventilens driftstryk område er 0-12 Bar (pneumatisk og hydraulisk) og leverer en lækagefri ydelse.

Ventilen er designet på baggrund af IMI Precision Engineerings globalt anerkendte Maxseal ICO-teknologi, hvis indbyggede pålidelige egenskaber har givet sikre og stabile ydelser i selv de mest krævende miljøer gennem mere end 50 år.

Jon Taylor, Global Sektoransvarlig for Energi hos IMI Precision Engineering, udtaler:
“IMI Precision Engineering skubber løbende grænserne for teknologien indenfor ventiler og instrumentering og har et veletableret ry for at levere højtydende produkter, der opererer på tværs af markederne indenfor olie, gas, petrokemiske, kemiske og el-produktion over hele verden.

Den nye ventil er blevet optimeret til at kombinere et minimalt strømforbrug med optimeret sikkerhed og alle de øvrige nøglefunktioner, som energisektoren forventer af IMI Precision Engineerings produkter”.
Få mere viden på www.norgren.com/energy.

Yderligere information kan rekvireres hos IMI Precision Engineering på telefon +45 44 500 800 eller via email DKnorgren@imi-precision.com.

LÆS også: Scankab Cables hilser sit nyt familiemedlem Scankab Systems velkommen
IMI Precision Engineering – Ny ventil tilbyder reduceret strømforbrug og optimeret sikkerhed's Firmaprofil
Cookie-indstillinger