Styrket likviditet hos Greenklima – applikation styrer fakturaopfølgning

Med en enkel og direkte integration til regnskabsprogrammet e-conomic er rykkerservice og fakturaopfølgning automatiseret med applikationen Hokas.

– Integrationen mellem Hokas og e-conomic sikrer en bedre og mere effektiv rykkerservice og styrker likviditeten i virksomheden, fordi vi får pengene hurtigere hjem. Samtidig sparer det os for masser af tid og surt arbejde, forklarer Jakob Kristensen, der er indehaver af Greenklima.

Stor gevinst for Greenklima
Hokas applikationen følger selv op på hver enkelt faktura i e-conomic og sender automatisk betalingspåmindelser efter forfald. Funktionen kan sættes individuelt op alt efter hvilken type af kunde og individuelle aftaler om betaling.

Med den automatisk fakturaopfølgning er bogholdernes hadeopgave dermed elimineret og tiden kan bruges på andre opgaver.

– Der er altid kunder, der trækker betalingerne, så vores automatiserede rykkerservice aktiveres hver eneste måned. Det er en stor gevinst for os at betale et mindre månedligt beløb for et system, som kører det selv og som samtidig er mere effektivt end hvis vi selv rykkede for betalingerne.

Byggebranchen fører an
Hokas applikationen integrerer med virksomhedernes økonomisystem og indeholder automatiseret rykkerservice og fakturaopfølgning. Hokas følger systematisk op på hver enkelt faktura og sender automatisk betalingspåmindelser efter forfald. Den automatisering udnytter flere og flere i byggebranchen.

– Rigtig mange virksomheder er ikke gode nok til at håndtere deres rykkerproces, og det betyder, at likviditeten falder, hvis ikke mængden af tilgodehavender holdes ned. Vi oplever derfor i øjeblikket kraftig vækst inden for bl.a. byggebranchen, men også fremstilling og servicevirksomheder udnytter den automatiserede rykkerservice, forklarer Anders Kristensen, partner hos Hokas.

Hokas er en online løsning og koster 199 kr. om måneden og samt et fast beløb per rykker, der sendes af sted.

 

Greenklima Aps's Firmaprofil