DEWALT – Banebrydende batteridreven bajonetsav
Den nye, batteridrevne DCS388 bajonetsav er ikke kun kraftfuld og holdbar men har også forbedret ergonomi med lavere vibrationsniveau.
Bajonetsaven anvendes på bygge- eller nedrivnings-pladser, ofte under ekstreme forhold. Men hidtil har det kun været bajonetsave med ledning, som har kunnet klare de hårdeste opgaver. Derfor har behovet for en stærk, fleksibel og batteridreven bajonetsav længe været stort, mener DEWALT, som nu endelig kan præsentere den første bajonetsav med et kraftfuldt 54 V batteri.
Takket været det unikke FLEXVOLT-batteri er DCS388 den eneste batteridrevne bajonetsav på markedet, som kan matche ydeevnen hos en bajonetsav til lysnettet, og både hastighed og køretid er imponerende.
Med den nye batteriteknologi bliver alsidigheden betydeligt større, og bajonetsaven kan bruges til endnu flere forskellige opgaver. Nu kan eksempelvis en blikkenslager være sikker på at kunne klare alle tænkelige opgaver i løbet af en dag uden at være koblet til lysnettet: Skære gennem gulvbrædder og træ for at skabe adgang, save rør og PVC og arbejde sig gennem stålskinner og jernstænger.
Den nye DCS388 er designet til at være ekstremt robust og manøvredygtig. Håndtaget er formstøbt efter en menneskehånd for at sikre et så godt og stabilt greb som muligt. Vibrationer og stød fra motoren dæmpes effektivt, og DCS388 har en meget lav vibrationsværdi på 12,5 m/s2. Derudover har den nye bajonetsav blandt andet indbygget LED-belysning, nøglefrit klingeskift og 2-positioners klingeholder, der giver mulighed for savning til kant og meget andet.
Alt dette gør den nye DCS388 til den ideelle bajonetsav for den professionelle bruger. For at øge effektiviteten yderligere lancerer DEWALT også en serie bajonetsavklinger. Som navnet Extreme Runtime antyder, er de skabt til at give endnu længere køretid og flere snit pr. opladning end standardklinger. Savklingerne kan også anvendes på gængse 230 V maskiner.






