Kapacitet – Revolutionerende dansk skibsrenser reducerer skibes CO2-udledning med 10%

Næst efter biler er skibsfarten den største synder, og hvis der ikke gribes ind, vil skibsfartens udledning i 2050 været tredoblet!
 
En væsentlig faktor er begroning på skibes skrog, hvilket kan forøge brændstofforbruget med helt op til 40% med tilsvarende effekt på CO2-udledningen. Begroning er derfor et stort problem for skibsfarten, men rensning af et skib er så omfattende, at det normalt kun sker hver femte år i tørdok.

Inden for skibsfart tæller hver time, og det er ikke realistisk at indlægge flere dages havneophold til en rensning, men det vender en ny, højeffektiv rensemaskine op og ned på.
“Vores rensemaskine er så hurtig, at det ikke koster ekstra havnetid, og tilmed kan rensning ske, mens skibet ligger for anker, så der ikke skal betales for en kostbar havneplads,” forklarer Jens Peter Bredholt fra Kapacitet A/S, der har udviklet rensemaskinen.

Rensemaskinen er en fjernstyret ubåd med meget kraftige vanddyser, som kan rense et skibsskrog nænsomt men effektivt, så brændstofforbruget reduceres betydeligt uden at bundmalingen beskadiges af rensningen.
“Hvis et skib for anker kan renses, uden at det koster transporttid, vil det i høj grad have skibsfartens interesse,” fastslår Jens Peter Bredholt, “for branchen er både interesseret i at spare penge til brændstof og reducere CO2-udledningen.”

“Regelmæssig rensning er let tjent hjem i sparet brændstof,” fortsætter han, “og det kan reducere et skibs samlede udledning med 10%. Det har ikke hidtil været realistisk men er det nu, og det kan blive en kæmpe gevinst for både skibsejeren og miljøet,” slutter Jens Peter Bredholt.

Begroning af skibe kan bremses noget ved brug af moderne bundmaling, men det har endnu kun begrænset udbredelse pga. større omkostninger til maling.

Det er skibsfartens egen organisation, International Maritime Organisation, som forudser en stigning i CO2-udledning på op til 250% i 2050 (dvs. 3,5 gange mere), hvis der ikke gøres tiltag for at forbedre skibes brændstofudnyttelse.

Kapacitet A/S 
Troljevej 2
2900 Hellerup

Telefon: 70221142

LÆS også: Give Stålspær – GSY-bjælke optimerer Pelican Self Storage på Nørrebro
Kapacitet – Revolutionerende dansk skibsrenser reducerer skibes CO2-udledning med 10%'s Firmaprofil
Cookie-indstillinger