Leuze – Teknisk rapport – Forpakningsindustrien

Dette billede illustrere Leuze – Teknisk rapport – Forpakningsindustrien

DCR 200i – Aldrig har det været så let og hurtigt at læse koder

DCR 200i fra Leuze electronic, der er en ny kodelæser til hurtig afkodning af 1D, ”stacked” og 2D koder, er blevet udviklet til udstyr inden for forpakningsindustrien, automation, robotter og produktion. Den er overraskende let at håndtere, hvilket sikrer en betydelig tidsbesparelse ved idriftsættelse og udskiftning af udstyr. Ydermere imponerer DCR 200i med dens ekstrem høje læseperformance. For at sikre en fleksibel produktkontrol og en komplet produktsporbarhed anvendes der i dag overvejende billedbaserede identifikationssystemer til læsning af koder på pakker inden for den farmaceutiske industri, føde- og drikkevareindustrien samt på produktionslinjer inden for automations- og robotindustrien. Her er hurtig læseperformance, høj funktionssikkerhed og tilgængelighed samt let betjening og vedligeholdelse specielt relevante for systemproducenter og slutkunder. Den nye DCR 200i fra Leuze electronic er en kamerabaseret kodelæser, som er specielt lavet til denne opgave. Den detekterer og identificerer pålideligt stregkoder, fuldstændighed og plausibilitet og sikrer derved sporbarhed af fødevarer, drikkevarer, farmaceutiske og kosmetiske produkter samt alle former for non-food varer. På grund af dens kompakte design, dens enkle montagekoncept og dens lette håndtering kan DCR 200i let og hurtigt integreres i en lang række forskellige applikationer. Dette gælder både for dens mekaniske installering, idriftsætning og konfiguration.

DCR 200i sammen med en specielt udviklet ”app” er den perfekte kombination

Kodelæserne i DCR 200i serien betjenes og konfigureres komfortabelt ved brug af det grafiske brugerinterface i det integrerede Leuze electronic webConfig værktøj via Ethernet interface. Den integrerede web server gør eksterne programmer unødvendige. En speciel feature er konfigurations-wizard’en, som gør det muligt for brugeren at tage DCR200i i brug på blot tre minutter. Til langt de fleste applikationer er det dog tilstrækkeligt at anvende de to taster på kontrolpanelet på DCR 200i sammen med en smartphone ”app”, som Leuze electronic har udviklet. Med dette såkaldte ”easy handling”-koncept har ”the sensor people” fra Leuze electronic gjort betjeningen af kodelæseren lettere og derfor betydeligt hurtigere. DCR 200i kodelæserne demonstrerer også en speciel høj læseperformance med hastigheder på op til 6 m/s. Den hurtige såkaldte ”imager” og den stærke integrerede LED belysning samt den høje opløsning i kombination med en ekstrem høj dybdeskarphed sikrer en pålidelig afkodning selv ved hurtige processer og høje objekthastigheder. Dette gør processer specielt ved højdynamiske pakkeopgaver mere pålidelige og tillader i mange tilfælde forøgelser af hastigheden.

Modulær tilpasning til læseopgaver

For at tillade tilpasning til en lang række forskellige læseopgaver tilbyder DCR 200i kodelæserne omfattende udstyrskonfigurationsmuligheder via kontroltaster, konfigurationskoder eller software. Endvidere giver LED’er på udstyret oplysninger om læsekvaliteten af de indlærte koder. Den optimale tilpasning til anvendelserne begynder ganske vist allerede med den modulære opbygning af DCR 200i og sikrer læsning af de vanskeligste koder. Med optikvarianterne High Density (N-optik), Medium Density (M-optik) og Low Density (F-optik), som man kan vælge frit imellem, afdækkes læseafstande fra ca. 40 til 360 mm. Ved specielle krav kan dækslet på huset let udskiftes, f.eks. hvis der i levnedsmiddelindustrien kræves en beskyttelsesplade af kunststof i stedet for den sædvanlige af glas, eller hvis specielle anvendelsesforhold kræver et polarisationsfilter. Desuden findes der såkaldte diffusor-folier til husets dæksel for at reducere forstyrrende refleksioner. Kodelæserne i serie DCR 200i drives som enkelt udstyr ”stand-alone” med individuel IP-adresse i en Ethernet stjernetopologi. Udover de integrerede procesinterfaces RS 232, RS 422 og Ethernet samt XML-kommunikation findes der en modulær tilslutningsenhed MA 2xxi i Leuze electronics tilhørsprogram som gør det muligt at etablere forbindelse til yderligere feltbussystemer som PROFIBUS, PROFINET, EtherCAT etc. Der findes fire frit progammerbare koblingsindgange/-udgange til at aktivere eller signalisere tilstande

LÆS også: Scandinavian Coating – Så er der tre uger til årets begivenhed inden for overfladebehandling!
Leuze – Teknisk rapport – Forpakningsindustrien's Firmaprofil
Cookie-indstillinger