Måling af temperatur – del 2 af 3
De mest almindelige temperaturmålinger består af en temperaturfølsom sensor, som stikkes ind i processen så selve målesensoren omsluttes af mediet.
Indstiksføleren er opbygget af 3 grundenheder, der tilsammen udgør en robust enhed som kan tilpasses de fleste krav.
Indsatsen – er den del som måler temperaturen. Den består som regel af et isoleret kabel omgivet af et tyndt rør i rustfri stål – med selve sensoren monteret i spidsen. Sensoren kan enten være et termoelement eller en modstandsføler, valget afhænger af opgaven. Mellem sensor og rør er der, for at sikre bedst mulig kontakt, i spidsen af røret lidt termopasta, som også hjælper til med at fiksere sensoren.
Rørets diameter er standardiseret – de mest almindelige diametre er Ø3, 6, 8 og 11 mm – og det afsluttes som regel i en “plade” hvor terminalblok eller transmitter kan monteres.
I mange installationer foretrækkes det at indsatsen er en “løs” enhed, så den kan udskiftes uden at processen skal stoppes – en stor fordel når først den komplette sensor er monteret i rør eller tank.
Beskyttesesrøret (følerlommen) – er beregnet til at beskytte indsatsen mod processen, det er således denne del af sensoren der kommer i berøring med mediet. Følerkommen kan udformes på et utal af måder, ligesom materialevalg og tilslutningsformer kan tilpasses processen næsten efter “behag”. De fleste følger dog en international standard, hvor DIN 43772 nok er den mest udbredte. I denne standard defineres en serie af standard design for følerlommer, bl.a.
• Type B og C, lommer med gevindtilslutning
• Type F, lommer med flange tilslutning
• Type D, følerlommer for indsvejsning.
Følerlommen er opdelt i 2 dele, det som berøres af mediet – kaldet indstikslængden – og det som sidder mellem procestilslutningen og terminal huset – denne del kaldes halsen. Halsen benyttes bl.a. til at beskytte eventuel elektronik mod uønsket opvarmning, men er også en praktisk foranstaltning på isolerede rør, hvor ekstern tilslutning/indikation flyttes udenfor isoleringen.
En ting man skal være opmærksom på er, at den ekstra masse øger systemets responstid, og til hurtige processer kan man derfor vælge en lomme med reduceret diameter i spidsen – eller vælge en sensor uden følerlomme.
Det bedste måleresultat opnås ved at vælge en følerlængde der er ca. 1/3 af rørdiameteren, dog mindst 20 gange længere end følerlommens diameter.
Terminal huset (hovedet) – er den del af temperaturføleren man normalt lægger mærke til – det er den som sidder udenfor røret og beskytter terminaler/kabeltilslutninger. Huset leveres i et utal af versioner, men efter den store udbredelse af transmittere til montage direkte i følerhovedet, er disse også blevet standardiseret – det mest udbredte terminal hus er udført i aluminium og udformet i henhold til DIN 43729 type B.
Forsættes….