BASF lancerer industrigulvet Ucrete MF40AS

Med Ucrete MF40AS har BASF lanceret et nyt, slidstærkt, antistatisk gulvbelægningssystem, baseret på polyuretancement-teknologi. Systemet er et supplement til BASF’s produktportefølje af kemiske løsninger til byggebranchen, som er samlet under navnet Master Builders Solutions®.

Ucrete MF40AS har en række fordele i form af et sikkert og æstetisk arbejdsmiljø, robusthed og holdbarhed. Takket være de antistatiske egenskaber beskytter gulvet udstyr, som er følsomt over for elektrostatiske udladninger og kan derfor bruges i områder med eksplosionsfare.

“Vores kunder efterspørger i stigende omfang antistatiske gulvbelægningssystemer. Dette er en følge af ATEX-direktiverne (ATmosphères EXplosibles), der stiller krav til udstyr i eksplosionsfarlige omgivelser samt det stigende antal elektroniske komponenter, der anvendes i industrien. Med lanceringen af Ucrete MF40AS ønsker vi at tilfredsstille denne stigende efterspørgsel og yderligere styrke vores portefølje af industrigulve,” siger Philip Ansell, European Marketing Manager for Ucrete Industrial Flooring hos BASF. Ucrete MF40AS-gulvets kombination af kemikalie-resistens, holdbarhed og antistatiske egenskaber gør gulvet til en unik løsning på et sikkert arbejdsmiljø – særligt for kunder i levnedsmiddel-, medicinal- og produktionsindustrien.

Takket være den nye teknologi fås Ucrete MF40AS nu foruden standardfarverne også i cremefarvet og klar gul. Som alle Ucretegulve er det nye system kompakt og uigennemtrængeligt. Det overholder de strengeste krav til hygiejne og kan modstå ekstreme termiske, mekaniske og kemiske belastninger – og kan derfor tilbyde en lang levetid.

Videoen Ucrete Destruction challenge” viser, hvor slidstærke og holdbare Ucrete-gulvbelægningerne er. Eksperterne fra Master Builders Solutions testede et Ucretegulv på brutal vis – bl.a. ved at hælde flydende nitrogen over det og ved at slå på det med en stor mukkert, men gulvet tålte det hele.

Ucrete er verdens mest solide gulv. Det blev lanceret i 1969 og er siden blevet brugt i forskellige industrier, bl.a. levnedsmiddel-, kemikalie- og medicinalindustrien. Ucretegulvenes rensbarhed kombineret med deres kemiske, termiske og mekaniske modstandsdygtighed gør dem velegnede til steder, hvor der kræves en solidt, hygiejnisk og holdbart gulv.

LÆS også: Geberit og Ifö samles for første gang på VVS’ 17
BASF lancerer industrigulvet Ucrete MF40AS's Firmaprofil
Cookie-indstillinger