Knauf Insulation – EcoBatt isolerer i Havebyen

Langsomt, men sikkert fortsætter kvarteret Hestra Parkstad i det nordvestlige Borås med at tage form. For godt 20 år siden, i 1994, var bydelen vært for Boligmessen. Hestra skulle have en nordisk karakter, og på boligmessen indbød man arkitekter fra hele Norden til at formgive bydelen.

Men Hestra blev ikke bygget færdig. I maj 2015 tog man det første spadestik til Havebyen Hestra, som bliver bygget af Serneke på vegne af Mjöbäcks Entreprenad og Cernera AB. I sommer stod første etape – ni rækkehuse og 27 lejligheder – klar til indflytning. Kort før begyndte anden etape med yderligere 48 lejligheder.

– Der skal opføres yderligere to etaper. Når alt er klar, består Havebyen af 164 boliger, siger Martin Pålsson.

Grønne værdier
Havebyen belønner, som navnet antyder, islæt af grønne naturværdier, som forstærkes af de mange trædetaljer på facaderne. Der opstår desuden en følelse af forskellighed, fordi husene har fire forskellige typer paneler og males i fire forskellige farver.

Når det gælder opvarmning og isolering har Serneke satset på enkle og effektive løsninger.

– Ydervæggene bygges af Mjöbäck Entreprenad i henhold til anvisningerog krav – de leveres til os som færdige vægelementer. I indervæggene har vi udelukkende EcoBatt35, 45 mm, fra XL Byg her i byen, fortæller Martin Pålsson.

“Kun positive reaktioner”
Og det bliver til en hel del leverancer. I alt handler det om isolering til 3.800 kvadratmeter indervæg og 3.500 kvadratmeter træskelet.

– Vi er som sagt meget tilfredse med EcoBatt. Jeg har kun hørt positive reaktioner: det er nemt at arbejde med, og ulden støver og klør mindre.

– Jeg har ikke selv erfaring med at arbejde med isolering, men det er vigtigt, at tømrerne er tilfredse med materialet, siger Martin Pålsson.

Men den erfaring har kollega og tømrer Henrik “Henke” Abrahamsson.

– Ja, jeg kan godt lide EcoBatt. Jeg er faktisk ikke så følsom over for uld, der klør, men jeg sætter pris på, at den støver så lidt. Det bedste er dog nok dens trækstyrke. Når man har fyldt rummet, kan man trække i ulden og justere den, uden at den går i stykker.

Lige nu foregår salget af boligerne i etape tre af Havebyen, og projektet afsluttes med en sidste fjerde etape.

– Man kan jo aldrig vide, hvad der sker i fremtiden, men for mit vedkommende ser jeg gerne, at vi fortsætter medat arbejde med EcoBatt. Jeg vil have tilfredse kolleger på arbejdspladsen, griner Martin

LÆS også: Knauf Insulation – Ny app guider dig til den rette isolering
Knauf A/S's Firmaprofil