On Robot lancerer en ny stærkere og større ”robothånd” til cobots
Nyskabelsen er den fleksible to-fingrede robotgriber RG6, der med sin løfteevne på 6 kilo overgår alle andre på markedet. Desuden har RG6 et større greb på 160 mm, så markant større emner kan håndteres. Disse egenskaber åbner for endnu flere og helt nye automationsmuligheder, hvor mennesker og cobots samarbejder om opgaver inden for bearbejdning, materialehåndtering og emballering.
On Robot, den danske producent af innovative elektriske gribere til samarbejdende robotter, introducerer i dag en ny, fleksibel og energieffektiv griber til cobots. Griberen har fået navnet RG6m efter sin løfteevne på hele 6 kilo., Desuden er den nem at installere og bruge, simpel at programmere og har indbygget en høj sikkerhed; Alle elementer der definerer en samarbejdende robot.
RG6 er en større og kraftigere version af virksomhedens populære griber RG2, og er den griber på markedet, der kan præstere den største løfteevne i forhold til andre tofinger-gribere. Den justerbare kraft fra 25N til 120N giver tre gange højere løfteevne (6-8 kg) og gør, sammen med det større greb på op til 160 mm, RG6 til en ideel løsning for producenter, der håndterer såvel sarte som tunge genstande i forhold til maskinforarbejdning, emballering, palletering og montering.
“RG6 er blevet til efter en omfattende undersøgelse blandt vore distributører i hele verden. RG6 tilbyder de samme muligheder som RG2, muligheden for en utrolig simpel og let håndterbar griber løsning, men tilbyder derudover også en brugervenlig griber, der håndterer meget større objekter,” siger Kenneth Bruun Henriksen, Head Of Sales, Europa. “RG6 er stærkere og har det større greb, som et stort antal kunder har efterspurgt, men den er stadig så enkel, nem og sikker at installere og bruge som RG2. RG6 arbejder også uden ekstern kabling, hvilket gør den lige så fleksibel og behændig som selve robotarmen.
“On Robot forsætter med at udvikle elektriske gribere i stedet for de traditionelle pneumatiske løsninger. Disse traditionelle løsninger optager store mængder plads, er energiintensive og komplicerede for brugerne, hvorimod en elektrisk løsning fylder væsentligt mindre og er meget nemmere at håndtere. RG6 – som kommer med fabriksmonterede sikkerhedsafskærmninger – er let og hurtig at installere, så operatørerne hurtigt kan ændre opsætningen direkte fra fabriksgulvet, uden hjælp fra en programmør. RG6 er kompatibel med alle Universal Robots’ cobots.
“Disse gribere er så sikre og brugervenlige, at medarbejderne kan arbejde direkte med cobotten,” tilføjer Henriksen. “Som følge heraf bliver medarbejderne i stigende grad engageret og fascineret af mulighederne, i stedet for at blive skræmt af teknologien. De finder hurtigt nye områder, hvor de kollaborative robotter kan bruges til at optimere og udvikle produktionen. “
Ud over greb og løfteevne indeholder RG6 mange af de samme funktioner som RG2:
- Enkel og intuitiv programmering, der gør det nemt for operatørerne at vælge, hvordan de skal bruge griberen.
- Fingerspidser, der kan tilpasses til specifikke produktionskrav.
- Understøttelse af dobbelt-griber funktionen uden behov for ekstra ledninger.
- Assisteret tyngdepunkt-beregning, der lader brugerne indtaste emnets vægt og lade robotten beregne resten. Dette gør programmeringen nemmere, hvilket øger den samlede produktivitet og forbedrer sikkerheden ved at muliggøre mere præcise robotarmbevægelser.
- Automatisk beregning af værktøjets centerpunkt (TCP) og hvordan robotarmen bevæger sig omkring dette beregnede TCP, i forhold til den position, hvori griberen er monteret. Denne funktion gør programmering og anvendelse enklere.
- Kontinuerlig grebsindikation, der gør det muligt for griberen at skelne mellem ethvert tabt eller bevidst fjernet objekt.






