KLR – Parallel til MgO sagen skal undgås – der skal bedre styr på uprøvede metoder i kloakkerne

Dette billede illustrere KLR – Parallel til MgO sagen skal undgås – der skal bedre styr på uprøvede metoder i kloakkerne

En parallel til MgO-skandalen skal undgås ved at informere bedre og få bedre styr på de nye spillere på markedet.

– MgO-skandalen er jo et klokkeklart eksempel på, at hvis produkter og løsninger ikke er underlagt gennemprøvede standarder og tilstrækkelig dokumentation, så kan det have store økonomiske konsekvenser. På samme måde er det med kloakledninger og stikledninger, der renoveres med fejlbehæftede og uprøvede metoder, forklarer Per Hallager, der er formand for Kontrolordningen for Ledningsrenovering.

Kontrolordningen for Ledningsrenovering er Danmarks eneste uvildige kontrolording inden for opgravningsfri renoverings- og fornyelsesmetoder af afløbsledninger. Ordningen omfatter strømpeforing, stram foring, overgangsprofiler samt rørsprængning . Alle produkter og metoder skal bl.a. godkendes af Teknologisk Institut inden de kan optages i kontrolordningen.

– Inden for de senere år har der været en stor stigning i aktører, der bl.a.slår sig op på at renovere stikledninger. De udfører først og fremmest arbejde for private husejere og boligselskaber. Dem vil vi gerne have mere styr på og evt. med i KLR, så vi kan kontrollere ledninger på privat grund. Problemet er jo, at de sælger nogle produkter, som ingen kender kvaliteten af, siger Per Hallager.

Dokumenteret sikkerhed
Det er Teknologisk Institut, der kontrollerer og tester de produkter, der optages i KLR. Der har været tilfælde hvor Teknologisk Institut har måtte kassere systemer i forhold til optagelse i kontrolordningen, men det betyder jo ikke, at de ikke er på markedet. Ifølge seniorspecialist og civilingeniør Flemming Springborg hos Teknologisk Institut, er det helt afgørende for Bygherre, at de har en sikkerhed for, at de køber et produkt , der lever op til det entreprenøren har lovet.

– Når vi f.eks. taler strømpeforinger, som udføres under Kontrolordningen for Ledningsrenovering, så giver det jo bygherre en sikkerhed for, at systemerne indstalleres i overensstemmelse med godkendte deklarationer og installationsmanualer, og at det færdige produkt derved har de egenskaber og den kvalitet, som sikrer en lang levetid , siger Flemming Springborg.

Flemming Springborg pointerer vigtigheden af dokumenterede og gennemtestede produkter -specielt inden for ledningsrenovering – bl.a. fordi det installeres i et af de mest aggresive miljøer, der findes.

Kontrolordningen for Ledningsrenovering er etableret i 1997 og der har indtil nu ikke været rejst klagesager.

Se Leverandører af Strømpeforinger
Cookie-indstillinger