DAFA markerer sig på Byggeri ´18 med tre stærke nyheder

Dette billede illustrere DAFA markerer sig på Byggeri ´18 med tre stærke nyheder

Her skal deltagerne svare på tre spørgsmål, hvor svarene kun findes på DAFAs stand. Det giver mulighed for at blive den heldige og glade ejer af en spritny VW up!, der repræsenterer en værdi på 110.000 kr.

Markedets bredeste vindspærrefolie
Præmiebilen er en del af DAFAs stand, og den er på taget forsynet med de nye DAFA WindFoil 130 ruller. En ny vindspærrefolie, der gør håndværkerens arbejde endnu lettere i kraft af markedets bredeste vindspærre på 3,05 meter. Derved kan folien monteres i fuld væghøjde uden at tape overlægget. DAFA WindFoil 130 er en stærk, 3-lags diffusionsåben vindspærredug, der anvendes i en let, ventileret ydervægskonstruktion. Der tale om en robust vindspærre med en vægt på 130 g/m2, som sikrer en tæt vindspærre med en hurtig og tidsbesparende montage.

Extrem stærk dampspærrefolie
En ny dampspærrefolie ser også dagens lys på DAFAs stand. Navnet er DAFA ExFoil og den nye folie indgår i DAFA AirStop System. Folien er forsynet med armering, der gør den extrem stærk med stor træk- og rivestyrke. Folien er designet, så den sikrer en meget stærk vedhæftning med DAFAs tapes ved samlingerne. I praksis er DAFA ExFoil nem at håndtere og montere, og derved foregår dampspærretætningen sikkert, hurtigt og effektivt.

Komplet radonsystem
Den sidste nyhed er introduktionen af et komplet system til at forhindre radongasser i at trænge ind i bygninger. DAFA Radon System anvendes til de fleste typer af opvarmede byggerier f.eks. boliger og kontorer. Det komplette system består af folier og tilbehørsprodukter, der er holdbare, gennemtestede og lever op til gældende krav i hele Norden. Produkterne er i lighed med DAFAs øvrige systemer designet, så montagen foregår nemt, hurtigt og effektivt.

Alle nyhederne kan ses og opleves på DAFAs stand på Byggeri ´18. Her er et hold af kompetente DAFA-medarbejdere parate til at introducere nyhederne.

Se Leverandører af Dampspærre
Cookie-indstillinger