Endress+Hauser opkøber Blue Ocean Nova

Endress+Hauser udbygger sin portefølje af produkter, løsninger og services indenfor procesanalysemåling. Koncernen har opkøbt Blue Ocean Nova AG, som fremstiller innovative inline-spektrometre til overvågning af kvalitetsrelevante procesparametre. Virksomhedens 15 medarbejdere i Aalen, Tyskland, fortsætter.

Blue Ocean Nova kommer til at høre ind under Endress+Hausers kompetencecenter for væskeanalyse med hovedsæde i Gerlingen, Tyskland. “De intelligente processensorer, som er udviklet af Blue Ocean Nova, vil give os et forbedret udbud indenfor procesanalysemåling, så vi får en ekstra strategisk byggesten,” siger Manfred Jagiella, administrerende direktør for Endress+Hauser Conducta GmbH+Co. KG. Som medlem af koncernens direktion er han også ansvarlig for analyseaktiviteterne.

Innovativt koncept

De processensorer, der udvikles af Blue Ocean Nova, omfatter de relevante optiske spektroskopiregioner UV-VIS, NIR, PAIR og MIR til inline-analyse af væske, gasarter og tørstoffer. Den innovative teknologi gør det muligt at integrere spektrometeret direkte i målesonden, selv i områder med eksplosionsfare. Sensorerne kan desuden rengøres automatisk og nemt integreres i processtyringssystemerne.

Systemerne fra Blue Ocean Nova bruges i føde- og drikkevareindustrien, olie- og gasindustrien samt kemikalie- og life sciences-industrien til anvendelser som koncentrations- og fugtmålinger og til måling af relevante kvalitetsparametre. Teknologien udbygger koncernens portefølje, som allerede omfatter Raman-spektroskopi, TDLAS (tunable diode laser absorption spectroscopy) og proceslysmålere.

Omfattende erfaring

Blue Ocean Nova blev stiftet af Joachim Mannhardt og Stefan Beck i 2015 og tilfører virksomheden omfattende erfaring med produktudvikling inden for industriel spektroskopi og procesanalysemålinger. “Endress+Hauser åbner op for internationale markeder og kunder for os,” forklarer Stefan Beck. Joachim Mannhardt tilføjer: “Vi er overbeviste om, at vores teknologi bliver det ideelle supplement til Endress+Hausers optiske portefølje.”

Endress+Hauser opkøbte Blue Ocean Nova gældende fra den 31. oktober 2017. De to parter har valgt ikke at offentliggøre yderligere oplysninger om transaktionen. Joachim Mannhardt og Stefan Beck fortsætter i ledelsen i den innovative virksomhed. “Med dette opkøb forfølger vi vores strategi om at styrke porteføljen indenfor procesanalysemåling og fremover støtte vores kunder lige fra laboratoriet til processen,” siger Manfred Jagiella.

LÆS også: Endress+Hauser – Picomag – flowmåler i lommeformat
Endress+Hauser A/S's Firmaprofil
Cookie-indstillinger