Insatech kalibreringslaboratorium
Da vi udfører akkrediterede kalibreringer, er det vigtigt for os at kunne styre miljøet i laboratoriet ned til mindste detalje, derfor er det designet efter boks i boks princippet. Dette gør, at der ikke er nogle ydre påvirkninger, og at temperaturen i rummene kan holdes helt stabilt.
Et laboratorium i topklasse
Laboratoriet er opdelt i tre rum. En sluse med adgangskontrol, der dels sørger for, at der ikke kommer uventede gæster, og dels at holde temperaturen stabil, når personalet går ind og ud af laboratoriet. Når du er kommet igennem slusen, kommer du ind i et stort lokale, hvor de fleste af vores kalibreringer foretages. I et mindre tilstødende lokale har vi vores stinkskab og referenceudstyr til temperaturkalibrering. De to lokaler har hver sit ventilationsanlæg, der sørger for at holde temperaturen stabil, derudover er der på grund af varmeudviklingen fra temperaturkalibreringerne installeret specialudsugning i dette lokale.
Til overvågning af miljøparametrene anvender vi den højtydende GM10 datalogger fra Yokogawa, som logger temperatur 10 steder i rummene, tryk både før og efter kompressoren samt dugpunkt. Derudover logger den temperaturen i køleskabet (BioMidi type), hvor standarderne til TOC (Total Organic Carbon) kalibreringerne opbevares. Miljødata sendes direkte til skærme på hvert arbejdsbord, så kalibreringsteknikerne lynhurtigt kan aflæse miljøparametrene og påføre dem på kalibreringscertifikaterne. Alle disse tiltag er med til at sikre, at vi altid yder den bedste kalibrering og overholder krav til akkreditering. Med laboratoriet er det muligt at tilbyde dig et bredt udvalg af ydelser, der udover er laboratoriet omfattet af 4 akkrediteringer, der overvåges af DANAK for at sikre overholdelse af den internationale standard ISO/IEC 17025:2005.
1. Ledningsevnekalibrering (cellekonstant) udføres ved at anvende akkrediterede standard-opløsninger fra DFM (Danish Fundamental Metrology), og vores sammenligningskalibrering bliver udført i.h.t. akkrediterede sammenligningsmetoder.
2. Kalibrering af termiske masseflowmålere og controllere – gasflow.
3. Temperatur kalibrering 4. TOC kalibrering.
Vi er de første i verden til at få on-site TOC akkreditering, hvilket vi er meget stolte af.
Kalibreringsteamet
Alle i vores kalibreringsteam har en teknisk uddannelsesbaggrund indenfor blandt andet den farmaceutiske industri og har arbejdet med elektriske installationer, udvikling og fremstilling af måleinstrumenter. Derudover har vores kalibreringsteknikere mange års erfaring med kalibrering. Dette giver os en god ballast og forståelse for de udfordringer vores kunder står overfor. Det kan oftest være tidskrævende at kalibrere selv, men vi oplever at vores kalibreringsteknikere oftest kalibrerer hurtigere og billigere, end vores kunder selv kan gøre det. Grunden er, at de jævnligt udfører kalibreringer, og derfor kan gøre det hurtigere, men også fordi vores kunder slipper for alt papirarbejdet efterfølgende. Har du brug for hjælp med kalibrering, rådgivning, fejlfinding, kontrol, kurser, uddannelse, opstart og meget mere så kontakt os – eller kig forbi og se vores nye laboratorium.
Vil du vide mere, så kontakt Lars Christiansen tlf. +45 2085 6083 lc@insatech.com






