Nye Kawasaki-robotter er klassens hurtigste

Dette billede illustrere Nye Kawasaki-robotter er klassens hurtigste

De nye supermodeller inden for industrielle robotter, RS007N og RS007L, blev lanceret ved årsskiftet og er nu tilgængelige på det skandinaviske marked. Og de kan opleves for første gang i Skandinavien, når Kawasaki Robotics Scandinavia deltager på Elmia Automation-messen i Jönköping fra 15. til 18. maj 2018.

Ekstrem hastighed og øget payload

Kawasaki Robotics Scandinavia har siden 1999 været eneforhandler af Kawasaki-robotter på det skandinaviske marked, og produktchef Kim Rimer Andersen har høje forventninger til nyeste skud i produktporteføljen:

“Jeg tør godt sige, at de nye robotter kommer til at revolutionere markedet,” lyder det begejstret fra ham.

“Det, der gør robotten så unik, er først og fremmest, at den kører ekstremt hurtigt og har fået en længere rækkevidde, til trods for at den kun vejer 35 kg. Dertil kommer en øget payload fra 5 til 7 kilo, hvilket er en stor procentmæssig forskel, som kort sagt betyder, at den er blevet endnu stærkere.”

De to nye robotter har i forhold til deres yngre søskende fået en større arbejdsradius, så de kan bevæge armen i flere positioner og med en længere rækkevidde. Derned kan de anvendes til en bredere vifte af arbejdsopgaver og til flere forskellige applikationer. Herudover er de opgraderede R-serie-modeller også i en endnu slankere og mere kompakt udgave end tidligere, hvilket gør den nem at installere på begrænset plads.

Hurtigere, mere smidig og mere kompakt

Og så er robotterne altså blevet endnu hurtigere – så hurtige, at Kawasakis RS007N og RS007L er verdens hurtigste industrirobotter i mellemvægtsklassen.

“Armens bevægelser foregår hurtigere og mere smidigt, og med det rette værktøj kan de programmeres til at løse flere forskelligartede opgaver og implementeres i flere forskellige applikationer,” fortæller Kim Rimer Andersen og uddyber:

“Det kan være opgaver som maskinbetjening og -håndtering, men også arbejde med mindre komponenter som monterings- og skruearbejde, fordi de er så finstemte.”

Også controlleren til de nye Kawasaki-robotter er skrumpet i volumen og er med en vægt på 8,3 kilo verdens mindste og letteste controller til industrirobotter.

“Controlleren er så smal og fylder så lidt, at den kan placeres på en lille hylde eller i et skab. Og så har den fået tilføjet Bluetooth-adgang,” fortæller Kim Rimer Andersen, som ser frem til at præsentere de nye R-serie robotter og fortælle mere om deres unikke egenskaber på Elmia-messen i næste uge.

Du kan møde Kim Rimer Andersen og Kawasaki Robotics Scandinavia på Elimia-messen i Jönköping den 15.–18. maj på stand D00:09.

Opgraderinger på RS007N og RS007L:

  • Højere hastighed
  • Større payload
  • Større rækkevidde
  • Mere kompakt
  • Verdens mindste controller
Se Leverandører af Robotter
Cookie-indstillinger