Genvand.dk – Grønne tage – Regnvandsopsamling i fremtidens nybyggeri
. I dag kan en husstand spare op til 50 % af sit vandforbrug, hvis der anvendes regnvand i husholdningen, og flere og flere virksomheder genbruger med stor succes regnvand til blandt andet toiletskyl. Regnvandsteknologien tager dog ikke kun fart indendørs. Også den mere udbredte form for regnvandsopsamling til havevanding har nået et nyt udviklingstrin: Grønne tage og vægge.
Fremtidssikring i et grønt bymiljø
De grønne vægge og tage, der bliver mere og mere udbredt på nybyggerier, er med til at fremtidssikre byernes vandressourcer og kloak, og de mindsker behovet for den strømslugende nedkøling af bygninger ved hjælp af aircondition. Samtidig skabes der frodige omgivelser for byens beboere som modvægt til den tætte bebyggelse. Hos Genvand ApS har vi stor erfaring inden for regnvandsopsamling og regnvandsanlæg. I samarbejde med Nature Impact A/S har vi etableret grønne tage og vægge på den nye køkkenbygning på Klarahus Plejecenter i København. Her foregår regnvandsopsamlingen både på de grønne tage og i regnvandstanke i kælderen. Målet var at gøre bygningen mere energirigtig og at overholde byplanens retningslinjer for det grønne område, som plejecentret ligger i.
Grønne tage og kældertanke til regnvandsopsamling
På Klarahus Plejecenter tilbageholder de grønne tage regnvand under planterne i et drænsystem. Det minimerer risikoen for overbelastning af kloakken ved kraftige regnskyl. De grønne vægge bliver vandet med det regnvand, som bliver opsamlet i kældertankene. Her kan opbevares 7.500 Liter, og vandingen foregår automatisk. Om sommeren er både de grønne vægge og de grønne tage med til at køle plejecentret ned, fordi fordampningen fra planterne trækker varmeenergi ud af bygningen. På den måde holdes energiforbruget til aircondition nede, og plejecentret er fremtidssikret til de klimaforandringer, vi går i møde.

Et skræddersyet regnvandsanlæg
Med den nyeste teknologi inden for regnvandsopsamling er det muligt at skræddersy regnvandssystemer til den enkelte husstand og det individuelle behov. Genvands kældertanke på Klarahus Plejecenter passer gennem en normal døråbning, og anlægget kan derfor udvides, selvom der ikke er en port ned til kælderen. Alternativet til kælderopsamling er anlæg med nedgravede jordtanke, som kan seriekobles op til 100.000 L. Genvand står altid klar til at hjælpe virksomheder med at styrke deres grønne profil. Vores brede sortiment af tanke giver stor fleksibilitet, og i kombination med grønne tage og vægge kan du gå skridtet videre på miljøfronten med dit nybyggeri.
Vil du høre mere om mulighederne for at anlægge grønne tage og regnvandsanlæg? Kontakt Genvand på telefon 40 13 81 57 eller mail Genvand@gmail.com






