Helårsdæk og sne?

Dette billede illustrere Helårsdæk og sne?

Nogle sværger til helårsdækket og mener ikke, det er nødvendigt at have mere end et sæt dæk hele året. Andre mener slet ikke, at de er gode nok i vinterføre og mener absolut, at man skal skifte til vinterdæk, når kulden nærmer sig med. Sagen er, at det kommer helt an på ens kørselsbehov. Det kommer vi ind på i det nedenstående.

Hvornår skal man vælge helårsdæk?

Vandene er som sagt delte, når talen falder på helårssæk. Nogle mener, at det er det eneste rigtige og andre, at de slet ikke er sikre nok i vinterføre. Om man skal vælge det ene eller det andet har dog noget at gøre med, hvordan man bruger sin bil om vinteren. Der er mange billister, der kan nøjes med at have ét sæt dæk og dermed være fri for at skifte mellem vinterdæk og sommerdæk. Helårsdækkene er nemlig gode, når det kommer til kørsel på sommerveje samt til vinterkørsel på veje, der regelmæssigt ryddes og saltes.

Ikke velegnet til kørsel i sne

Det vil sige, er du en person, der ikke er afhængig af at skulle køre i alt slags vejr om vinteren, men godt kan lade bilen stå, hvis der meldes om snevejr og slud, så kan helårsdækkene være en god løsning for dig. Bor du i byen og skal kun køre på veje, der altid saltes og ryddes, er det altså tilstrækkeligt med helårsdæk. Du skal så bare huske, at du ikke lige skal tage en tur på landet, hvis der meldes om sne. Helårsdækkene, selv de bedste af slagsen, lever nemlig ikke op til vinterdækkenes egenskaber på en sneglat vej.

Endnu ikke på højde med vinterdæk

Kan du lade bilen stå, hvis vinteren virkelig sætter ind, så kan du nyde godt af, at der er sket meget indenfor udviklingen af helårsdæk. I de nye helårsdæk er man kommet nærmere et dæk, der rummer både sommerdækkets egenskaber og vinterdækkets egenskaber i et og samme dæk. Til trods for udviklingen er helårsdækkene dog stadig ikke på højde sikkerhedsmæssigt, når sneen dækker vejen for alvor.

Helårsdækkets mærkning

Ligesom vinterdæk er helårsdækket mærket med bogstaverne M+S, som står for mud and snow (mudder og sne). Den mærkning betyder, at et helårsdæk grundlæggende betragtes som et vinterdæk. Det betyder også, at de regler, der gælder for helårsdækkets montering, er de samme, som dem, der gælder for vinterdæk. Det vil sige, at helårsdæk også kun må monteres sammen med andre dæk mærket med M+S.

Kombinationen svækker egenskaberne

Grunden til at et helårsdæks egenskaber ikke lever op til et almindeligt vinterdæks egenskaber er, at dækproducenterne har føjet nogle af et sommerdæks egenskaber til dækket. Når et dæk både skal dække et sommerdæks egenskaber og et vinterdæks egenskaber, siger det sig selv, at dækkets specifikke sommer- og vinteregenskaber svækkes. Det bliver et dæk, der er nogenlunde til både sommer- og vinterkørsel. Du skal derfor kun vælge helårsdækket, hvis du ikke skal ud i køresituationer på vinterveje, som kræver vinterdækkets specifikt udviklede egenskaber for at sikkerheden er i orden.

Skal du køre på skitur?

Har du behov for at køre selv på skiferie, siger det derfor sig selv, at du skal skifte til deciderede vinterdæk. I de lande, hvor skisportsstederne ligger, er der forskellige regler for brugen af vinterdæk. I nogle lande skal du også have snekæder med i bilen i tilfælde af meget sne. Så sæt dig grundigt ind i reglerne, inden du tager af sted. En ting er sikkert meget sne, store stigninger og helårsdæk er en livsfarlig kombination, så følg de gældende regler, der er en grund til, at de er der.

LÆS også: Sådan kan du finde det rette fjernsyn til stuen
Helårsdæk og sne?'s Firmaprofil
Cookie-indstillinger