Automatisering, netsammenkoblede Industry 4.0-robotter og kunstig intelligens udvikler sig tilsyneladende så hurtigt, at det ikke er underligt, hvis vi føler, at den sidste opgave, vi har, er at slukke lyset, når vi forlader vores arbejdsplads. Men er det i virkeligheden det, der er ved at ske?
Med teknologiske fremskridt kommer prognoser, idéer og tanker, der er designet til at forudse, hvordan den nære og den fjerne fremtid kommer til at se ud. Som samfund har vi været her mange gange før. Da vores kontorer gik over til computere i 1980’erne, blev det forudsagt, at en stor række jobs ville forsvinde, og at papir snart ville blive overflødigt. Nu, hvor vi er et stykke inde i det 21. århundrede, ansætter arbejdsgivere stadig mennesker, og skrivebordene er stadig fyldt med papir.
Forudsigelser har en tendens til at fremhæve de positive og negative ekstremer. Ja, computere gjorde nogle stillinger unødvendige, men der blev i stedet skabt helt nye stillinger inden for IT og software for at erstatte dem. Og papirforbruget er helt sikkert blevet reduceret, men er dog ikke blevet sendt til historiens skraldespand. Så, hvis vi kigger på det lidt mere pragmatisk, hvilke jobs kommer robotterne så til at overtage, hvis de i det hele taget kommer til at overtage nogen?
Til dato har de fleste robotter påtaget sig gentagelsesprægede opgaver, hvor de er blevet programmerede til præcist at gentage processer med at samle komponenter op og placere dem eller male en bils karosseri. Sådanne opgaver er krævende for mennesker, enten fordi de er udmattende, indebærer dårlige arbejdsstillinger eller er skadelige for åndedrættet. Robotter kan påtage sig sådanne opgaver uden pauser og med maksimal præcision, hvilket resulterer i et større antal produkter i bedre kvalitet.
Men med tilføjelsen af flere følesanser, f.eks. via kraft- og momentmålere, kan robotter nu håndtere opgaver, der typisk kræver en mere fintfølende fornemmelse. Robotter kan f.eks. slibe og polere uensartede genstande, en opgave, som en kompetent operatør tidligere ville have haft ansvaret for. I sådanne situationer er der absolut grund til bekymring over, at en persons job erstattes.
I nogle tilfælde kan robotter arbejde side om side med os med opgaver, der overordnet set ikke er mentalt krævende eller farlige for mennesker. Ingeniører hos Ocado Technology er ved at udvikle en samarbejdsrobot, der hedder SecondHands, og som er udviklet til at understøtte teknikere med reparationsarbejde. Målet er at sikre, at robotten er proaktiv, når den understøtter arbejdet, og er opmærksom på sine omgivelser, hvilket gør den til en kompetent partner i den aktivitet, der arbejdes med. I et logistikcenter kan robotten på en sikker måde også arbejde med visuelle vurderinger af udstyr, der er i drift, hvilket ellers kan være for farligt for mennesker.
Inden for medicin kan samarbejdsrobotter også få en vigtig rolle. En positioneringsrobot, der er blevet udviklet af Medineering GmbH, kan sikre, at en række robotværktøjer fastholdes i en præcis position under invasiv kirurgi. Det første værktøj – en Endoscopic Guidance Robot – sikrer rystelsesfri positionering og præcis undgåelse af følsomt væv under operative indgreb. Denne tredje hånd erstatter ikke et medlem af operationsteamet under proceduren. Til gengæld frigør den ressourcer til de andre opgaver, der kræves af operationsteamet og reducerer samtidig omkostningerne til sådanne indgreb.
Andre slags robotter kan fysiske understøtte mennesker med gentagelsesprægede opgaver, der typisk medfører belastningsskader, men som de robotter, vi har nu, ikke kan oplæres i. Cray X er et exoskelet, der er udviket af German Bionic Systems, som kan anvendes til rygstøtte og hjælp under løft. At holde elværktøjer og arbejde under et køretøj på en produktionslinje kan være krævende for muskler og led. Sådanne exoskeletter støtter kroppen, mindsker belastninger og øger komforten under arbejdet.
Andre robotter findes inden for software som chatbots. Disse robotter understøttes af Deep Learning og kan arbejde med et vist niveau af naturlig sprogforståelse og interaktion. Mange virksomheder begynder med at teste disse robotter internt og bruger dem f.eks. til at håndtere IT-forespørgsler. Ved at følge en 80:20-regel kan de besvare mange almindeligt forekommende spørgsmål, der stilles, og samtidig genkende og videresende spørgsmål, der kræver menneskelig interaktion.
Ligesom med de mange teknologiske revolutioner, som menneskeheden har oplevet, er det ikke sandsynligt, at robotter overtager alle jobs. De mere enkle, hverdagsagtige og gentagelsesprægede opgaver er dog helt sikkert mest i farezonen. Men ligesom med computerrevolutionen vil væksten inden for robotteknologi og udviklingen af deres evner åbne for et væld af muligheder. Samfund og regeringer er forpligtede til at forstå disse ændringer og deres effekt og sikre, at vi er forberedte.
Og til en vis grad sker det allerede. Mange lande over hele verden har etableret STEM-programmer, der skaber mere opmærksom på robotteknologi inden for videnskab, teknologi, ingeniørarbejde og matematik. Det vil sikre, at næste generation af afgangselever er forberedte på en verden med flere robotinteraktioner. Og efterhånden som flere og flere stillinger i visse brancher er udsatte for at blive erstattet af robotter, er regeringer nødsagede til at sikre, at industrier og samfund har etableret de fornødne strukturer til at understøtte det med f.eks. efteruddannelser og omskoling.
