Første møde om EPS-loops var en øjenåbner

Rundt om bordet sad EPS-producenter, maskinproducenter, genanvendelsesvirksomheder, forsyningsselskaber, kommuner og brancheforeninger. Her kan du læse om de udfordringer og muligheder, der ligger i genanvendelse af EPS set fra de forskellige perspektiver, der kom frem på mødet.

EPS, eller Flamingo, som det kaldes i folkemunde, er en særlig bearbejdet plasttype. Den består af 98% luft og kun 2% polystyren, og forkortelsen står for Ekspanderet Polystyren. Netop på grund af det høje luftindhold fylder det meget, men til gengæld vejer EPS stort set ingenting. Det er medvirkende til, at EPS ikke har stået øverst på listen, når kommunerne skulle finde nye affaldsfraktioner at genanvende.

”Vi søsatte EPS-indsatsen, fordi vi vidste, at EPS er 100% genanvendeligt, og at vi kunne samle de relevante aktører rundt om bordet og dermed finde de optimale løsninger for øget genanvendelse af EPS,” forklarer Sebastien Bouchara, projektleder hos NBE, og fortsætter:  ”Jeg er overrasket over, hvor meget vidensdeling og konstruktiv dialog vi allerede nu har skabt. Det viser, at der er kæmpe potentiale for genanvendelse af EPS, og at selve konceptet med ressourceloops giver mening”.

Læs om Mobile komprimatorer

Genanvendt EPS er en god forretning

Til mødet var der bred enighed om, at selv en fem-årig kan identificere og udsortere EPS. Derimod var det ikke alle, som kendte til anvendelses- og ikke mindst genanvendelsesmuligheder for EPS. Derfor indledte EPS-branchens projektchef, Chresten Heide-Anderson, med at fortælle om produktion og anvendelse af EPS.

”EPS bidrager i brugsfasen til reduktion af CO2-udledning, fordi det er lettere og isolerer bedre end de materialer, som det typisk konkurrerer med. Det betyder, at der skal bruges mindre energi på transport og mindre energi i driftsfasen”, fortalte Chresten Heide-Anderson, som fortsatte: ”Vi kan se fra officielle rapporter, at prisen på komprimeret genanvendt EPS er 8-doblet siden 2001. Derudover giver genanvendelse af EPS miljømæssigt mening. For hvert kilo EPS, som indsamles og genanvendes, sparer vi totalt over 5 kilo CO2. Når vi genanvender via branchens fabrikker, er klimagevinsten endnu højere”

Efterfølgende uddybede Marianne F. Nielsen Kvalitets- og Miljøchef fra BEWiSynbra, hvordan EPS kan og allerede bliver genanvendt, men også hvilke begrænsninger der er i forhold til at genanvende EPS direkte i produktionen. ”I EPS-branchen genanvender vi al fejlproduktion og afskær fra produktionen, ligesom vi siden 1995 har haft en ordning, hvor vi tager EPS retur fra egne kunder, og genanvender det i produktionen. Vi oplever dog, at vores kunder i stigende grad er klar over, at brugt EPS har værdi, så de komprimerer og sælger det selv på markedet.”

Tilstede var også Anders Aagard fra RUNI, der producerer EPS-pressere. Maskinerne sælges i hele verden og han fortalte, at brugt komprimeret EPS på globalt plan er en værdifuld og efterspurgt ressource: ”Vores maskiner kan presse luften ud af materialet, og dermed kan volumen reduceres, så den komprimerede EPS fylder 30-50 gange mindre. Dermed spares betragtelige ressourcer, når brugt EPS fragtes til genanvendelse”, forklarede Anders Aagaard, og satte streg under pointen om, at brugt EPS har høj værdi:”Der er mange opkøbere af komprimeret EPS i Europa og efterspørgslen er høj. Det giver gode priser i forhold til andre plasttyper. Med komprimerede EPS-blokke opnås en vægt på 20 tons på en lastbil. Det er derfor muligt at transportere blokkene også langt udenfor landets grænser”. 

Med til mødet var også Lars Steffensen fra EPS-recycle, som indsamler og leverer eps-komprimatorer. De genanvender flere tons EPS om året på virksomhedens anlæg i Thisted. ”Vi samarbejder allerede med kommuner om indsamling af EPS, men vi henter også komprimeret EPS i Sydeuropa. Vi kan håndtere al den EPS vi får ind. Vi sælger det som plastgranulat, som kan bruges til alt fra bilindustri til bøjler”, fortalte Lars Steffensen og fortsatte: ”Selv beskidt og brugt EPS fra byggeriet kan vi genanvende. Fordi alle kan genkende EPS, får vi ensartede fraktioner af høj kvalitet”.

Koordinering af indsamling er næste skridt

Erling Bjerg Larsen fra Ragn-Sells foreslog, at vi i Danmark lod os inspirere af Holland, særligt med fokus på bedre koordinering af indsamlingen.”Det kunne for eksempel være relevant at få skabt adgang til mobile komprimatorer, som kan gøre det nemmere at integrere mindre strømme, der render mange steder inde i byerne”, sagde Erling Bjerg Larsen.

Fra Aalborgs Center for Grøn Omstilling deltog, Zacharias Brix Madsen, som konkluderede:”Det er tydeligt, at vi allerede har teknologiske løsninger, som kan sikre 100% genanvendelse af EPS i erhvervslivet. Det er faktisk den eneste plastfraktion, som vi kan sige det om. De næste skridt er at få sikret en nytænkning, så vi får hele erhvervslivet med, for det lader til, at det er en ukendt for mange, at EPS er så genanvendeligt, som det er. Og så skal vi naturligvis sikre, at borgerne kan aflevere EPS til genanvendelse”.

I NBE’s arbejde med ressourceloops indgår ikke kun virksomheder, men også kommuner og affaldsselskaber. Fra Aalborg Forsyning deltog, Klaus Bro Bystrup, som konstaterede:”Det er interessant nyt, at der med EPS kan skabes en så ren fraktion, og dermed en meget høj genanvendelsesprocent af det indsamlede materiale. Også interessant at afregningspriserne er så høje, at der tilsyneladende kan skabes en positiv businesscase på indsamlingen, selv på de mindre mængder, der kommer ind på en genbrugsplads”.

”I dag bortskaffes EPS på genbrugspladsen via vores ”rest efter sortering”- fraktion. Hvis det viser sig, at mængderne, på grund af EPS’ens høje luft indhold, er store rent volumen-mæssigt kan det reducere den transportbelastning, som fraktionen har, hvis det i stedet udsorteres til genanvendelse. Det er et væsentligt målepunkt, at den logistik og håndtering der skal til for at sikre en indsamling til genanvendelse – set i forhold til den eksisterende tilgang – også indgår i den samlede miljøvurdering”

På mødet var der en erkendelse af, at EPS ikke var topprioritet, når der skulle ses på nye materialer, som kunne genanvendes. Samtidig blev det klart for alle, at væsentlige dele af EPS-erhvervsaffaldet allerede blev indsamlet, netop fordi det var økonomisk rentabelt. Det viste sig faktisk at så lidt som 300 kilo EPS om måneden er nok til, at det kan blive økonomisk rentabelt at genanvende for virksomheder.

”Vi er nødt til at få det her bredere ud”, konstaterede Nana Winkler fra Dansk Affaldsforening. ”Vi har hele tiden vidst, at brugt, komprimeret EPS kan sælges og genanvendes, men at vi kan have en høj kvalitet i genanvendelsen af EPS er nyt for mig. Der er potentiale for lukkede materialekredsløb, og samtidig er EPS en nem fraktion at identificere på landets genbrugspladser. Ved at flytte EPS fra småt brændbart til separat indsamling og komprimering kan vi reducere antallet af containertømninger. Plads, potentialer og økonomi er dog fortsat nogle af de faktorer, der skal på plads, inden vi kan forvente udsortering af EPS på flere af landets genbrugspladser”.

Vi ser frem til fortsat at mødes til en bæredygtig erhvervsudvikling på tværs af hele EPS’ens værdikæde.