RS Components er blevet kåret til 2019 “High Service Level Distributor” af TDK-Lambda
RS Components (RS), handelsmærke for Electrocomponents plc (LSE: ECM), oplyser, at virksomheden er blevet kåret til “High Service Level Distributor of the Year” af TDK-Lambda, som er en del af TDK-koncernen og Storbritanniens største udvikler og producent af både standard og konfigurerbare strømforsyninger.
RS har styrket strømforsyningsporteføljen i løbet af det seneste år ved at udvide udvalget af strømforsyninger fra TDK-Lambda betydeligt. Derfor tilbyder RS nu et udvalg på over 1000 TDK-Lambda-enheder direkte fra lager. Herunder meget populære embedded switch-mode strømforsyninger (SMPS) og isolerede DC-DC-konvertere. Nogle af de nyeste TDK-Lambda-produkter, som RS har introduceret, omfatter:
- QS-serien af AC-DC-enheder med 1 udgang, som er certificeret i henhold til medicinske og industrielle sikkerhedsstandarder.
- CUS150M-serien af AC-DC-enheder, som kan fungere i omgivende temperaturer på op til 80 °C uden behov for tvungen luftkøling.
- CUS1500M-serien af 1500 W AC-DC-enheder med høj effekt, som er rettet mod medicinsk og videnskabeligt udstyr, der kræver lav hørbar støj for både patient- og operatørkomfort.
“Vi er meget imponerede over RS og er glade for det omfattende udvalg af vores produkter, der nu tilbydes på lager,” siger Lyonel Eveno,
Director of Distribution for Europe hos TDK-Lambda. “De fortjener fuldt ud denne pris, og vi ser frem til et voksende og mere frugtbart partnerskab med dem.”
“At vinde denne pris er resultatet af vores voksende og tætte samarbejde med TDK-Lambda,” siger Kristian Olsson, Vice President of Automation and Control hos RS. “Vi har styrket vores portefølje betydeligt med avancerede strømforsyninger, der opfylder kravene hos og rammer mange af de “Sweet Spots”, som ønskes af kunder inden for industriel automatisering og kontrol, blandt mange andre anvendelsesområder som f.eks. medicinalbranchen.”






