HP sætter turbo på digital produktion
Som svar på den stigende efterspørgsel af HP Multi Jet Fusion, der alene i det sidste år har produceret 18 millioner dele, er HP nu klar til at lancere en række nyheder til deres populære 3D-printløsning. HP annoncerer bl.a. en række nye abonnementer, 3D-as-a-Service modeller, og et udvidet digitalt produktionsnetværk med partnere som Siemens, Lubrizol og AM Solutions.
I anledning af dette års store Formnext produktionskonference i Frankfurt, introducerer HP en række innovative abonnementsløsninger og services, som skal hjælpe kunder med at integrere 3D-print i deres digitale produktionsstrategier. For at hjælpe kunderne med at omstille deres produktion, løfter HP samtidig sløret for en række industrielle partnerskaber med førende virksomheder som Siemens, Lubrizol og AM Solutions.
“Rejsen mod digital produktion kræver meget mere end blot teknologi. Kunder ønsker integrerede løsninger kombineret med praktiske kapitalmodeller, der kan sikre dem den nødvendige forudsigelighed, transparens, og fleksibilitet for hurtigt at kunne skalere deres forretning,’ siger Ramon Pastor, interim President of 3D Printing and Digital Manufacturing, HP Inc.
“Vores produkter og services reducerer barriererne og gør det lettere for industrielle virksomheder at anvende HPs 3D-printløsninger, der er blandt de bedste på markedet. Og dette er kun begyndelsen – vi vil fortsætte med at samarbejde med kunder og partnere om at skabe benebrydende nye modeller, der maksimerer mulighederne og fordelene ved digital produktion.”
Nye abonnementer sikrer agilitet i forretningen
3D-print gør det muligt for kunder at skalere deres forretning til masseproduktion. Derfor introducerer HP en række nye muligheder, som kan hjælpe virksomheder med at øge agiliteten i deres forretning og sætte fart på deres omstilling til digital produktion. Disse inkluderer bl.a. den nye HP 3D-as-a-Sevice (3DaaS) Base, HP 3D-as-a-Service (3DaaS) Plus og et udvidet HP Digital Manufacturing Network.
HP lancerer nye partnerskaber med fokus på digital produktion
Som et led i HPs ambitiøse partnerstrategi annonceres en række udvidede industrielle partnerskaber med blandt andet Siemens, Lubrizol og AM Solutions. Med udviklingen af nye applikationer, materialer og innovationer får kunderne bedre adgang til at udnytte det fulde potentiale i deres digitale produktion.
Rejsen mod masseproduktion: Mere end 18 mio. Multi Jet Fusion dele produceret
HPs portefølje med løsninger til 3D-print har oplevet en stor popularitet på tværs af flere industrier. Bare i løbet af de seneste 12 måneder har Volkswagen og en lang række andre produktions- virksomheder sammenlagt fremstillet mere end 18 millioner dele med HP Multi Jet Fusion.






