Gemina Termix – Eksklusiv arkitektur med fleksibel fjernvarmeløsning

Dette billede illustrere Gemina Termix – Eksklusiv arkitektur med fleksibel fjernvarmeløsning

Energivenligt fjernvarmeanlæg sikrer forbrugerne god komfort

Da Tonnys VVS A/S skulle bruge en energieffektiv fjernvarmeløsning til 45 nye boliger på havnefronten i Aarhus, valgte man Gemina Termix som leverandør. Gemina Termix er markedsledende inden for vandvarmere og fjernvarmeanlæg, der sikrer optimal brug af fjernvarme med både energimæssig og økonomisk gevinst for forbrugeren. Produktprogrammet spænder bredt og tilbyder en høj grad af tilpasning og mulighed for deciderede skræddersyede kvalitetsprodukter, bygget specifikt efter kundens ønsker og behov

HVAD VAR OPGAVEN?

Fokus på komfort i nybyggeri

Til opførelsen af 45 eksklusive boliger ved havnekajen på “Aarhus’ bedste beliggenhed” har Gemina Termix leveret totalløsninger bestående af Termix VMTD opbl. IE og Termix Fordelerunit med gulvvarmestyring.

Det samlede areal på 7.000 m2 er fordelt på seks punkthuse i tre etager, hvor boligerne som udgangspunkt er fra 110 til 157 m2. Flere af de luksuriøse lejligheder blev undervejs i byggefasen lagt sammen, så de største af dem opnåede et boligareal på ca. 350 m2.

I samtlige rum er der gulvvarme for maksimal komfort og indeklima samt for at holde udsigten fri for radiatorer.

HVORFOR GEMINA TERMIX?

Individuelt tilpassede løsninger

Projektleder og medejer Steffen Sørensen fra Tonnys VVS A/S fremhæver samarbejdet med Gemina Termix som professionelt og serviceminded. Han siger: “Medarbejderne hos Gemina Termix er altid imødekommende og behjælpelige med at finde den rigtige løsning.”

Som eksempel nævner han, at byggeprojektet løbende ændrede sig, og det krævede smidighed og fleksibilitet: “Når to boliger blev købt og slået sammen til én stor, eller en boligejer valgte et andet og mere vandforbrugende brusearmatur, skulle installationen naturligvis følge med. Disse tilpasninger løste Gemina Termix undervejs og leverede stadig anlæggene til tiden.”

HVAD ER RESULTATET?

Fuldisoleret og med vejrkompensering

Til Terrassehusene leverede Gemina Termix komplette og monteringsklare Termix VMTD opbl. IE med TPV-regulator med Termix Fordelerunit. Fjernvarmeunitten er til direkte forsyning med indbygget blandekreds til varmeanlæg og varmt vand. Den leveres desuden med T16H+ pladeveksler, der skaber bedre afkøling på primærsiden. Dette sammenholdt med fuldisoleringen betyder, at beboerne opnår en større energibesparelse. Unitten overholder kravene i DS452 til isolering og i DS469 til vejrkompensering. Det nye forbedrede design er med integreret ECL og plads til måler i isoleringen.

Termix Fordelerunit er en monteringsklar og komplet enhed til kobling af vand- og varmerør. Den giver mulighed for et stort antal tilslutninger af koldt og varmt vand, radiatorer samt gulvvarme inden for kompakte byggemål. Passer på størstedelen af villaunit-programmet. Ved isolering af fordelerrørene til brugsvand, gulvvarme og radiatorer reduceres varmetabet i Termix Fordelerunit, samtidig med at unødigt energiforbrug undgås og dermed overholdes kravene i DS452.

FAKTA OM TERRASSEHUSENE

Beliggenhed: Langelinieparken 10-20, Aarhus C

Formål: Boliger

Areal: 7.000 m2

Bygget: 2016-2019

LÆS også: Hvordan får du nye kunder?
Gemina Termix – Eksklusiv arkitektur med fleksibel fjernvarmeløsning's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger