KNX er en del af klima-løsningen

Som verdens eneste åbne standard skal KNX-teknologien være med til at optimere energiforbruget og sikre en grønne bygningsdrift, fastslår brancheforeningen KNX National Group Denmark.

KNX-teknologien skal være med til at opfylde de globale klimamål.

Som verdens eneste åbne standard inden for automation i bygninger er KNX vejen til at reducere CO2-udledningen og nedbringe energiforbruget i boliger og den øvrige bygningsmasse.

Det fastslår David Toftlund, formand for brancheforeningen KNX National Group Denmark, der organiserer de førende producenter og leverandører af KNX-produkter samt el-installatører og tekniske skoler.

Alene i Danmark udgør bygninger og boliger godt 40 procent af det samlede energiforbrug, Derfor er det oplagt, at sektoren skal bidrage endnu mere til den grønne omstilling, inden den allerede gør. Der er store gevinster at hente, understregede David Toftlund på brancheforeningens generalforsamling, der på grund af COVID 19 blev afviklet over en konferencetelefon.

”Der er ingen tvivl om, at en mere intelligent bygningsdrift understøttet af KNX kan være medvirkende til, at Danmark både reducerer sit energiforbrug og kommer nærmere målet for den nationale CO2-reduktion,” sagde formanden og tilføjede:

”De stadig stigende krav til nye bygningers energirammer kræver intelligente løsninger som KNX, der gør det muligt at overvåge og styre energiforbruget i bygningers installationer. KNX sikrer på den måde den mest optimale energiudnyttelse. Med KNX bruges kun energi, når det er nødvendigt, og dermed kan KNX yde et vigtigt bidrag til de overordnede energi- og klimamål.”

KNX vil også kunne integreres med et nationalt energisystem baseret udelukkende på vedvarende energi, som skal være med til at sikre den grønne omstilling i Danmark.

Store gevinster at hente

Regeringen vil arbejde for energieffektiviseringer – herunder krav til energibesparelser i offentlige bygninger. Desuden skal der etableres en national strategi for bæredygtigt byggeri, og den kommende klimaplan skal indeholde mål for sektoren.

Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren har i sine anbefalinger netop lagt op til en gennemgribende forandring af bygge- og anlægsbranchen.

Klimapartnerskabet vurderer, at byggeri og anlæg skal levere 20 procent af CO2-reduktionerne frem mod 2030. I tal svarer det til en reduktion på 5,8 millioner tons CO2. En af de fem store byggesten i partnerskabets anbefalingerne er ”Intelligent styring og energirenovering”. Her vurderes potentialet til at være 1,25 millioner tons CO2 om året. Det svarer til en reduktion af bygningers energiforbrug på 20-25 procent i de næste 10 år.

Energistyrelsen har også fokus på området og har blandt andet udsendt analysen ”Gevinster ved øget brug af data og digitalisering i bygningsdrift”, som påviser betydelige besparelsespotentialer ved anvendelsen af intelligent bygningsstyring.

Hertil kommer, at både Dansk Industri og Dansk Byggeri har fremlagt større analyser og forslag til en grøn omstilling, hvor energiforbruget i bygninger spiller en rolle.

”Så alt i alt må vi konstatere, at der er en både politisk og branchemæssig erkendelse af, at intelligent bygningsdrift skal spille en rolle fremover. Men i hvor høj grad vores branche bliver inddraget og lyttet til i de kommende politiske beslutninger, kommer til at afhænge af de aktuelle forhandlinger,” sagde David Toftlund.

Driften skal med i beregningen

Set fra KNX-brancheforeningens synspunkt er en af udfordringerne den klassiske problemstilling med adskilte anlægs- og driftsbudgetter: I hvor høj grad tænker man optimal bygningsdrift ind fra starten af et nyt byggeri?

”Det er jo her de allerstørste gevinster kan hentes – når man har driften med i sit valg af løsninger lige fra begyndelsen. Her ligger en tilbagevendende opgave for alle KNX-leverandører: At fortælle kunderne – rådgiverne og bygherrerne – om fordelene ved intelligent bygningsdrift, som kan understøtte deres bidrag til en bæredygtig fremtid,” sagde David Toftlund.

Han understregede, at alle kunder i dag vil være nødt til at tage hensyn til den nu endnu mere presserende grønne dagsorden. Det er meget svært – hvis ikke umuligt – at sige, at bygningers energiforbrug ikke betyder noget. Nu er der både økonomiske og klimamæssige argumenter for at bringe forbruget ned.

”Den accelererede klimadagsorden skal KNX blive en del af. Men det kommer ikke af sig selv. Det sker kun i kraft af den daglige dialog med kunderne, som skal vælge deres fremtidige løsninger. KNX runder 30 år i 2020, og hvis vi kigger 30 år frem, lander vi i 2050. Det er året, hvor Danmark skal være et CO2-neutralt samfund. Den omstilling skal KNX bidrage til – på så højt niveau som muligt. Selv om det er svært at spå om fremtiden, kunne det være en målsætning, at KNX-platformen om 30 år har vist sig som den mest overbevisende platform til at sikre en bæredygtig bygningsdrift,” sagde David Toftlund.

KNX i 190 lande verden over

På verdensplan er KNX-standarden kendt i 190 lande, og mere end 8.000 produkter lever op til standarden. Desuden er der globalt 490 træningscentre og 90.000 KNX Partners.

”Derfor kan vi konstatere, at KNX er blandt de foretrukne løsninger til nutidens og fremtidens intelligente bygningsdrift, og det er et af værktøjerne til at opfylde den ambitiøse klimadagsorden – ikke kun i Danmark, men globalt,” sagde David Toftlund, formand for KNX National Group Denmark.