UVD Robots nomineret i dyst om bæredygtige teknologier
Den danske koncern for professionelle servicerobotter, Blue Ocean Robotics, er sammen med sit datterselskab UVD Robots og dets desinfektionsrobotter blevet udvalgt i konkurrencen om SDG Tech Award og om People’s Choice Award. Det er organisationen Sustainary, der står bag kåringen af Danmarks mest bæredygtige løsninger. Formålet er at skabe kendskab til løsningerne, så de kan vinde endnu større udbredelse.
Mere end 60 lande i verden bruger nu danskudviklet robotteknologi til at sikre rene omgivelser på hospitaler, i lufthavne og mange andre steder i det offentlige rum. UVD Robots bidrager dermed til større tryghed og sikkerhed for mennesker. Under covid-19 pandemien har løsningen med en selvkørende robot udstyret med UV-lys som våben mod bakterier og virus i høj grad vist sit værd.
COVID-19-krisen vil resultere i økonomisk nedgang i Danmark og på verdensplan. Bæredygtighed er nøglen til på ny at skabe fremgang, vel at mærke en grøn udvikling, siger Sophia Christou, projektleder i organisationen Sustainary.
Organisationen har gennemgået 200 forslag til danske teknologier, der fremmer en bæredygtig udvikling og FNs verdensmål. Alle kan stemme på deres favorit blandt de nominerede i perioden frem til og med 21. september. Afstemningen tilgås via dette link: https://rocketjudge.com/register/pGsx6uqc
De 5 af nominerede danske opfindelser, der får fleste stemmer, hyldes under Green Impact Alliance, der afholder Green Impact Week med aktiviteter rundt omkring i Danmark, der fokuserer på bæredygtig udvikling.
Om Blue Ocean Robotics: Prisbelønnet Robot Venture Factory
Blue Ocean Robotics udvikler, producerer og sælger professionelle servicerobotter primært inden for sundhed, hospitality, byggeri og landbrug. Porteføljen af robotter inkluderer bl.a. UVD Robots, en mobil robot til desinfektion af patientstuer;GoBe Robots, en mobil telepresence robot til kommunikation, social inklusion og CO2 klimaforbedringer;PTR Robots, en mobil robot til forflytning- og genoptræning af patienter, mfl. Virksomheden arbejder med robotterne fra problem, ide og design over udvikling, kommercialisering og frem til scale-up, og hvert robot brand etableres i eget datter-/ventureselskab. Dermed er Blue Ocean Robotics den første i verden af sin slags – en “Robot Venture Factory”. Blue Ocean Robotics har blandt andet vundet en af robotbranchens største internationale priser, IERA Award 2019, og i 2020 har selskabet bl.a. vundet den europæiske robotindustris pris, “euRobotics Tech Transfer Award, 2020”, samt den internationale “RBR50 Robotics Innovation Award 2020”.






