Ny innovativ luftrenser med fokus på medarbejdere i fødevareindustrien

QleanAir Scandinavia lancerer deres hidtil mest innovative luftrenser, der er specielt designet til at sætte medarbejdernes behov i fokus ved at imødekomme de strenge krav fra fødevareindustrien.

Med mange års levering af luftfiltreringsløsninger til globale virksomheder lancerer QleanAir Scandinavia nu en unik luftrenser til fødevareindustrien. Den er designet til at sætte medarbejderen i fokus og overholde de høje hygiejnekrav i fødevareforarbejdning. 

– Vi er virkelig stolte over at kunne præsentere vores nye luftrenser efter mange måneders forskning. QleanAir FS 70 FG udfordrer markedet med sin forbedrede funktionalitet og det tilpasningsdygtige design, siger Johan Billing, Product Manager i QleanAir Scandinavia.

Fødevareindustrien er kendt for meget specifikke krav til luftkvalitet og hygiejne. For virksomheder som restauranter og fødevareproducenter er høj luftkvalitet afgørende for at holde alle produktionsprocesser rene og sikre samt fri for støv og forurenende stoffer. Men da der ikke var en luftrenser, der var god nok ude på markedet, lancerer QleanAir Scandinavia nu deres egen innovation.

– Vi indså, at der var behov for luftrensere, som er optimeret til fødevareindustrien. Men endnu vigtigere, så bemærkede vi en mangel på produkter, der sætter medarbejderen i fokus. Så vi besluttede at designe en løsning, der hjælper medarbejderne med at fokusere på deres job, mens der bliver taget hånd om både luftkvaliteten og medarbejdernes helbred, fortæller Johan Billing, Product Manager i QleanAir Scandinavia.

Den nye FS 70 FG er omhyggeligt designet til ekstra følsomme indendørsmiljøer. Den er udstyret med et kraftigt filter og designet i et materiale, der er let at vaske af, hvilket er et af mange vigtige krav for at kunne holde til det unikke miljø inden for fødevareproduktion. Den leveres uden fremspring eller skarpe hjørner, som kan være fælder for støv og andre partikler, som kan medføre hygiejnerisici. QleanAir Scandinavia håber, at denne innovation kan understøtte deres kunders forretning.

– Hvis der er fuld kontrol over din indendørs luftkvalitet, sparer medarbejderne ekstra tid og kræfter. Det betyder, at QleanAir FS 70 FG ikke blot holder luftkvaliteten høj og sikrer medarbejdernes helbred, den vil også forbedre arbejdsprocesserne, hvilket er en gevinst for enhver fødevarevirksomhed, siger Johan Billing, Product Manager i QleanAir Scandinavia.

Se Leverandører af Luftrensere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *