Parker – Vores nye måleapparat understøtter forebyggende vedligeholdelse i byggebranchen

Forebyggende vedligeholdelse er afgørende for at sikre, at kostbare maskiner og systemer vedvarende kører driftssikkert og giver valuta for pengene. Det er dog lettere sagt end gjort. Systemer, udstyr og maskiner i industrien og inden for mobilhydraulik har ofte en kompliceret konstruktion på grund af stadig større krav, og fejlanalyse kan hurtigt blive en meget dyr og tidskrævende affære. Parker SensoControl løser disse problemer takket være et bredt udvalg af sensorer, måleforbindelser og forskellige måleanordninger.
Selvom udstyr kan klare det grove arbejde, kan den indvendige elektronik og komponenterne blive gjort ubrugelige som følge af trykstigninger, kraftige gennemstrømninger og temperaturændringer. Disse ting kan blive overset af operatører, der overvåger deres udstyr og systemer med traditionelle mekaniske måleapparater. Muligheden for at overvåge udstyrssystemer effektivt og opdage fejl, før de bliver et problem, kan bidrage til færre omkostningstunge driftstop og forhindre skader på dyrt udstyr. SensoControl-produkter giver slutbrugere en fordel ved at forebygge driftsstop med et komplet supplement af måleudstyr og diagnostisk udstyr, der er ideelt til individuelle komponenter eller hele systemer.
Effektiv overvågning af udstyrssystemer
Den nye Parker Service Master CONNECT opfylder kravet om hurtigere, mere enkel og mere præcis fejlfinding. Parker Service Master CONNECT kan hurtigt og let registrere måledata og er en diagnosticeringsenhed til at måle tryk, temperatur, flowhastighed, hastighed og hyppighed, som på mange måder skiller sig ud fra andre måleapparater. Ved første øjekast minder den meget om en tablet på grund af det kompakte design og det refleksfri display på 7″. Bagbelysningen og den høje opløsning giver brugere mulighed for at aflæse måledata uden fejl, selv i omgivelser med svag belysning. Den vejer mindre end 2 kg og er let at håndtere.
Robust design: Måleapparatet er udstyret med en hårdfør kappe, der kan modstå olie og er designet i overensstemmelse med IP65-beskyttelseskodekset. Dette betyder, at CONNECT er beskyttet mod stødpåvirkning, fugt og snavs, så den er perfekt til måling under barske forhold, f.eks. i forbindelse med mobilhydraulik.
Driftssikker betjening: De tilføjede mekaniske taster gør måleapparatet let at betjene, selv under krævende forhold med f.eks. vibrationer og stød. Den 3 mm tykke berøringsskærm kan endda betjenes med handsker og reagerer hurtigt og pålideligt på fingerbevægelser. Ikonerne på kontrolpanelet er designet, så de er tydelige, og brugere let kan navigere rundt i de forskellige funktioner.
Hvad gør apparatet nyttigt?
Hvilken slags teknologi gemmer der sig under Parker Service Master CONNECT hårdføre kappe? Hvad gør apparatet til et så nyttigt redskab for brugerne?
Kundespecifikke udstyrsløsninger: Parker SensoControl integrerer målingsmoduler, der kan udskiftes enkeltvis, så apparatet kan bruges under næsten alle slags testforhold og giver brugeren fantastisk fleksibilitet. “CONNECT” har også variable målingsinput, der giver mulighed for endnu flere forskellige typer test: Parkers analoge sensorer og CAN-sensorer med automatisk sensorregistrering, analoge sensorer, SAEJ-1939, CANopen, frekvens samt digitale input og output.
Flere metoder til registrering af data: Data fra op til 100 forskellige kanaler registreres automatisk, indsamles i en stor, indbygget hukommelse til målingsværdier og kan derefter analyseres med det samme på en PC ved hjælp af SensoWin-analysesoftware. Det er muligt at benytte flere metoder til registrering af data lige fra start/stop, datalogføring med cirkulær buffer, punktmåling via aktivering og aktiveringslogik samt hurtig måling. USB-interfaces gør det muligt at forbinde apparatet til andre komponenter, f.eks. bulklagre.
Unikke metoder til præsentation af registrerede måledata: Brugere kan enten vise data numerisk eller benytte søjlediagrammer, indikatorer eller kurver. Hvis det er nødvendigt, er det muligt at tage sceenshots og behandle dem med et enkelt tryk. En anden fordel ved “CONNECT” er den brugervenlige grænseflade, der kan udvides med kundespecifikke værktøjer ved hjælp af softwareprogrammer.
Overvågning og betjening via fjernadgang: Dette er muligt via en LAN-, WLAN- eller USB-forbindelse. Firmwaren kan let opdateres ved hjælp af USB. Det nye CONNECT-måleapparat har flere funktioner og kan ikke blot behandle måledata, men også skabeloner og mediedata, f.eks. instruktioner, servicetidsplaner osv.
Fleksibel og alsidig: Parker Service Master CONNECT har inputmoduler, der kan ombyttes. Foruden et CAN-modul med to separate CAN Bus-netværk har CONNECT også to analoge inputmoduler (med og uden galvanisk isolering), der gør det muligt at tilslutte Parker-sensorer med sensorregistrering og eksterne sensorer, blandt andet med højhastighedsfunktioner.
Konklusion
Parker Service Master CONNECT er et koncept, der minder mere om en PC end et måleapparat. Den kan ikke kun bruges til at gemme data fra målinger, men også projektskabeloner, billeder, vedligeholdelsesplaner og diagrammer. Manglende data kan overføres fra virksomhedsnetværket og gemmes på CONNECT. Det betyder, at serviceteknikere sparer tid, og kommunikationen med kollegaer forbedres, da alle maskindata er gemt på CONNECT.
Denne artikel er skrevet af Georg Kälble, manager marketing service, Parker Hannifin Corporation’s High-Pressure Connectors Europe.