Fenagy – Året der gik i Fenagy

Fra idé til virkelighed – et udpluk af milepælene i Fenagys første år

Kalenderen siger nu 2021, og vi sagde farvel til et år, hvor COVID 19-pandemien gjorde sit indryk i Danmark og resten af verden.
Til trods for at det var et år fyldt med udfordringer, så var det også året, hvor en idé blev til virkelighed og Fenagy blev stiftet.

Fenagy fik vokseværk og gik fra 4 til 11 medarbejdere
Med et stærkt bagland og en klar mission blev Fenagy skudt i gang i sommeren 2020. I august startede Kim, Klaus og Mads op, som er tre af vores fire medstiftere.

Der blev efterfølgende hurtigt ansat de tre første medarbejdere – nemlig Anders og Karsten, som er vores to maskinkonstruktører og Kirsten, som står for kommunikation og marketing.

I september kom Ebbe til og står for salg til fjernvarmen og i oktober startede Jacob, som er vores fjerde og sidste medstifter.

Torben, vores produktionsmanager, og Jonas, vores tekniske projektleder, startede begge i november. Torben står for ledelsen af vores produktion og Jonas arbejder med forskellige projekter i den tekniske afdeling.

I december blev vi forstærket af Emil, som er grafisk designer. Han skal bl.a. hjælpe Kirsten med at styrke Fenagys grafiske udtryk.

Højdepunkter
Det første Fenagy anlæg

De første måneder gik med at tegne vores H600 varmepumpe samt bestilling af komponenter. I løbet af efteråret begyndte den så at tage form og i december udførte vi performance test (FAT) af varmepumpeanlægget på Teknologisk institut.

AffaldVarme Aarhus, Halmvarmeværket i Harlev og Fenagy

I starten af januar kom Fenagy H600 på Bautavej og vi har siden været i gang med at klargøre den til at skulle testes under reelle forhold. Den skal testes på AffaldVarmes halmvarmeværk i Harlev.

Varmepumpen, som blev testet på Teknologisk Institut, var en vand til vand varmepumpe. Vi har derfor skulle ombygge den til en luft til vand varmepumpe samt montere en glykolkreds til afrimning, så den er klar til halmvarmeværket i Harlev.

Beijer Ref

Ambitioner er store – så det var med stor stolthed, at vi i november kunne præsentere Beijer Ref som vores nye investor og partner. Ambitionerne og businessplanen er der ikke ændret på, men med en så stor spiller som Beijer Ref i ryggen står vi endnu stærkere.

Beijer Ref er en af verdens største aktører i kølebranchen og har datterselskaber i hele verden, som beskæftiger sig med kommercielt køl, industrielt køl, aircondition og varme.

ISO 9001-certificering

Allerede fra start stod det klart, at vi skulle ISO 9001-certificeres. Igennem en måneds intensivt certificeringsforløb resulterede det i et ISO 9001 certifikat i salg, opstilling, montering, idriftsætning, årligt eftersyn, reparation, vedligeholdelse og nedlukning af dele og elementer i varmepumpeanlæg.

Nye kontorer og produktionshal

Nyt år – nye lokaler! Det nye år betød også, at vi overtog vores nye kontorer og produktionshaller. Det betyder, at vi er så klar til at bygge flere anlæg og virkelig få fingrene ned i dem.

Den grønne omstilling

Fokus på den grønne omstilling og klimamål har uden tvivl været i fokus i 2020. I oktober afholdte Business Aarhus det online erhvervsevent Grøn Omstilling, hvor Aarhus’ nye klimaplan var i fokus. Her repræsenterede Kim Fenagy og var i fint selskab med virksomheder så som Vestas, BUUS anlægspartner og The UPCYCL.

Arrangementer og messer

2020 var et begivenhedsrigt år til trods for, at det på mange måder var præget af COVID 19-situationen. Det betød blandt andet, at vi ikke kunne deltage i så mange arrangementer og messer, som først håbet.

I september nåede vi dog at deltage på ERFA mødet hos Brønderslev Forsyning og i Sabro til Kraftvarmedagen. Lad os håbe, at der i 2021 bliver mulighed for at tage til flere arrangementer og messer.

Vi glæder os allerede til, at 2021 rigtig kommer i gang!

LÆS også: Fenagy deltager i EUDP projektet CO2MIX4Heat

LÆS også: Fenagy deltager i EUDP projektet CO2MIX4Heat
FENAGY A/S's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *