Zebicon åbner nu for online kurser

Nu er det muligt at deltage online i introduktionskurser om brugen af den gratis 3D software GOM Inspect Suite.

Zebicon er specialister inden for 3D scanning og dansk distributør af måleudstyr og 3D software fra tyske GOM. Derudover tilbyder målevirksomheden en række kurser, herunder GOM Inspect Suite introkursus.

GOM Inspect Suite introkursus giver hands-on erfaring med den gratis version af 3D inspektionssoftwaren, som er en reduceret udgave af den professionelle softwarepakke. På kurset lærer deltagere bl.a. at bruge programmet til import, behandling og inspektion af 3D punktskyer fra målesystemer som lysscannere, laserscannere og CT scannere m.m.

Fysisk møde eller online kursus

GOM Inspect Suite introkursus afholdes i små grupper af max fire personer. Derfor vil det fortsat være muligt at deltage fysisk i kurset hos Zebicon i Billund, efter gældende sundhedsmæssige retningslinjer.

Som noget nyt har Zebicon åbnet for, at kursister også kan deltage online via Microsoft Teams. Direktør Jeppe Laursen udtaler, ”Vi er sikre på, at vi med de små kursusgrupper kan levere en nærværende og lærerig kursusdag, hvad end deltagerne sidder fysisk i vores lokaler eller følger undervisningen via skærmen.”

Ifølge Jeppe Laursen giver de online kurser desuden større mulighed for at samle deltagere fra hele landet, da transporttiden ikke længere er en afgørende faktor. Dermed er det nemt for brugere af den gratis GOM Inspect Suite software at komme godt fra start eller få genopfrisket anvendelse og specifikke funktioner.

Praktisk information

I 2021 afholdes GOM Inspect Suite introkursus henholdsvis den 18. marts, 3. juni, 8. september og 17. november og varer fra 9:00-15:00.

Kurset er relevant for personer, som er nysgerrige på brugen af 3D scanning og 3D data til målsætning. Herudover personer, som selv vil håndtere 3D data efter en måleopgave samt dem, der har brug for at gennemgå scannede data og måleresultater med kollegaer og underleverandører.

LÆS også: Zebicon – GOM kombinerer måle- og evalueringssoftware i én platform
Zebicon a/s's Firmaprofil

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger