Danfoss – Nu kan boligejere igen få tilskud til etablering af ventilationsanlæg i hjemmet

Dette billede illustrere Danfoss – Nu kan boligejere igen få tilskud til etablering af ventilationsanlæg i hjemmet

I marts 2021 åbnes der igen for tilskud fra Bygningspuljen til en række energiforbedringer i helårsbeboelse. 

Et oplagt energiforbedringstiltag, der også giver mærkbar effekt på boligens indeklima, er etablering af et ventilationsanlæg med varmegenvinding.

Hvad gives tilskud til?

Der gives et fast beløb i tilskud afhængigt af størrelse og typen af energiforbedring. Tilskuddet dækker op til 30 % af boligejerens investering. Der beregnes faste tilskudssatser til de støtteberettigede tiltag på baggrund af estimerede markedspriser som løbende evalueres.
Alt efter størrelsen på boligen kan der opnås fra 13.000 til 21.000 kroner i tilskud til installation af boligventilationsanlæg med varmegenvinding.

Krav om energimærkning

For at søge tilskud skal bygningen være energimærket efter 1. oktober 2012. Der kan i nogle tilfælde også søges tilskud til energimærkningen af boligen. Energimærket er dokumentation for ”før” situationen. Derudover gælder følgende:

  • Projektet må ikke være startet, før der søges om tilskud. Dette gælder indkøb af materialer eller bindende aftale om udførelse. Dvs man må gerne indhente tilbud
  • Projektet skal udføres indenfor 2 år, fra der er givet tilsagn
  • Projektet må ikke få andre tilskud, herunder energispareordningen, håndværkerfradrag, tilskud fra landsbyggefonden mm.
  • Der gives kun tilskud på professionelt udført arbejde og fakturakrav herpå – Ikke gør det selv.

Sådan søges der

Du finder alle nødvendige oplysninger på Energistyrelsens hjemmeside sparenergi.dk. Bemærk, at der skal søges tilskud FØR håndværkerne går i gang med arbejdet.

Det er muligt søge som privatperson, andelsforening eller ejerforening i etageejendom.
Ansøgninger til Bygningspuljen behandles efter et først-til-mølle-princip, hvor de behandles i den rækkefølge, de modtages af Energistyrelsen. Når pengene fra puljen er brugt, må man vente til den 1. januar det efterfølgende år, hvor en ny pulje åbner. Puljen for 2021 udgør 675 millioner kroner, hvoraf 60% dog er øremærket varmepumper.

Se leverandører af boligventilation her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cookie-indstillinger